FTF repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte, her i blandt lærerne. FTF's formand Bente Sorgenfrey mener, at der kan frigøres mange ressourcer i den offentlige sektor, hvis der skæres ned på den tid, ansatte bruger på at dokumentere deres arbejde.
"Dokumentation er helt nødvendig for at kunne udvikle kvaliteten; mange regler og administrative forskrifter tjener jo helt legitime formål. Men i det her omfang er det alt for meget. Den offentlige sektor har brug for hver en krone, og et sted at hente flere ressourcer i en krisetid kunne være at skære overflødig dokumentation væk. Krisen har gjort det endnu mere nødvendigt at se på, om den dokumentation, der bruges tid på i dag, er den rigtige", siger hun til FTF's nyhedsbrev Resonans.
Bente Sorgenfrey peger på, at dokumentation skal være meningsfuld og fokusere på kerneydelsen og kvaliteten.
"Og her viser undersøgelser, at jo mere medarbejderne inddrages, jo mere oplever de, at dokumentationen bidrager til både bedre service for borgerne og til faglig udvikling", siger hun.
FTF's undersøgelse viser, at ansatte på FTF's område hvert år bruger 60 millioner timer om året på at dokumentere deres arbejde.
FTF: Skær ned på dokumentationen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.