Frynsegoder

Hvad mener en dansker

Som lærer for fremmedsprogede, sagesløse børn i sprogcentret kommer man let til at reflektere over, hvad vi dog siger. Det danske sprog er sørme en svær en. Tænk bare på den megen billedtale, for eksempel de kropslige udtryk såsom:

'Sæt nu det lange ben foran og kom her, du må tage benene mere på nakken. Gerne skulle du kunne det her på fingrene . . . hold nu ørerne stive og læg hovedet i blød . . . det er jo hul i hovedet at tro, at man kan klare sig på det glatte ansigt . . . og du kan altså gøre det en tand bedre. Træk dig selv op ved hårene og hav altid øjnene på stilke. Helst skulle du fremover bevare skindet på næsen, så du aldrig vil få ørerne i maskinen . . .'

Læreren tænker vel tit:

'Hvor er der meget, man skal tage hånd om og alverdens ting at have fod på. Et øje på hver finger, oppe på tæerne hele tiden, men også huske at sætte hælene i, så man ikke synker i knæ. Eller tages ved næsen . . . eller røvrendes. Ikke alle rygge er lige brede, men kæmpes skal der med åben pande . . . forhåbentlig uden spidse albuer og kolde skuldre - og uden for megen holden tand for tunge . . .'

Ikke sandt, nærmest kropumuligt!

Stakkels otteårige Mergun

Forleden udspandt sig følgende ordveksling mellem os: 'Else, du skal ikke drikke cigaretter, min far gjorde osse, men nu ikke mere, for man går i stykker inden i sig'.

'Ja, det kan måske være rigtigt, men man kan drikke vand, man kan ikke drikke cigaretter . . .'

'Nej, nemlig, vand gør ikke noget . . .'

Eller denne udanske tankegang:

Mergun (kommer ud fra toilettet): 'Nu ved jeg, hvor det er. Da jeg kom, kunne jeg ikke huske, om det var drenge- eller pigetoilet . . .'

Læreren: 'Hvordan kan du så huske, at du er en dreng?'

Lang, lang tænkepause . . .

Mergun: 'Jamen, jeg spiller jo fodbold'.

Else