"Dagen starter med, at deltagerne i et fælleslokale byder ind med ideer, der samles til temaer for de forskellige gruppedrøftelser. I den fysiske verden foregår det med post-it's - det prøver vi at kopiere online via et værktøj, der hedder Jamboard", siger en af arrangørerne, Thomas Dreisig Thygesen, der er pædagogisk it-konsultent i Kerteminde Kommune og næstformand i Danmarks It- og Medievejlederforening.
Derefter laver man forskellige rum med drøftelser af de forskellige emner. Herefter er strukturen meget løs. Man kan som deltager gå hen i det rum, man helst vil, og hvis det ikke lige rammer, så 'stemmer man med fødderne' og går hen i et nyt rum.
EdCamp: 100 nysgerrige skolefolk deler viden
"Undervejs er der nogle opsamlingssessioner, der igen kan føre nye ideer, nye temaer og nye rum med sig", siger Thomas Dreisig Thygesen.
"Afslutningsvist laver man en opsamlingssession og et dokument per gruppe, der gerne er udgangspunkt for en efterfølgende opsamling af refleksioner om erfaringer på dagen".
Corona har gjort flere fortrolige med onlinemøder
I online-versionen vil arrangørerne lave en hjemmeside eller app med link til både "fælleslokale" og 5-6 enkelte rum, der etableres som konferencer i online mødeværtøjer som Zoom eller Google Meet.
Dem er de fleste lærere blevet mere fortrolige med gennem nødundervisningen under corona-krisen, og arrangørerne håber derfor, at flere ikke vil se den del som en barriere for at deltage.
Dermed håber Thomas Dreisig Thygesen, at man kan få flere lærerstemmer i spil fra hverdagen i skolen, og det er helt i EdCamp-konceptets ånd, fortæller han.
Coronanedlukning er en gamechanger for digital undervisning
"EdCamp-konceptet stammer fra USA og udspringer af Unconference-bevægelsen. Ideen er grundlæggende at vende konference-konceptet på hovedet", siger han.
"I stedet for at temaerne er forudbestemt, er det deltagerne der vælger dem på dagen. I stedet for top-down-undervisning, hvor der er en underviser med viden, deltagerne skal have, bygger EdCamp på en peer-to-peer-tankegang, hvor man lærer i fællesskab og fra hinanden".
"Man tager udgangspunkt i det, folk er nysgerrige på og arbejder med i egen praksis, frem for at man præsenteres for noget, nogle udefra har bestemt, at man skal lære".
Mange perspektiver i spil
Ideen er grundlæggende, at hierarkiet er helt fladt, og at alle kan lære af alle uanset hvilket niveau, man arbejder med et givent emne til daglig.
"Hvis jeg for eksempel sidder med i en gruppe, kan jeg give noget viden fra det niveau, jeg arbejder på. Til gengæld kan jeg få noget viden fra folk, der arbejder med tingene i praksis", siger Thomas Dreisig Thygesen.
"Grundtanken er, at man har noget værdifuldt at bringe til bordet, uanset om man er politiker, skolechef, skoleleder, konsulent, vejleder, lærer eller pædagog. Alle er eksperter på noget".
Thomas Dreisig Thygesen er en af tovholderne på en ugentlig onlinekonference på Twitter under hashtagget #skolechat.
Den startede for ni år siden, men har har været fraværende et par år, indtil den blev genoplivet under corona-krisen. Her har folk fra hele skoleverden hver mandag og torsdag har delt erfaringer med den udfordrende onlineundervisning.
Lærer efter forlængelse af skolelukninger: Klar til at tage mere ansvar for klassefællesskabet
Det er samme kreds af arrangører, der faciliterer Twitter-chatten, som nu har taget initiativ til EdCamp.
"EdCamp bygger på samme tankegang, som når vi laver #Skolechat på Twitter. Man kan være med på en lytter eller meget aktiv. Der er mange veje ind i det", siger Thomas Dreisig Thygesen.
Her har oplevelsen ifølge ham været den samme, som når han har deltaget i fysiske EdCamps: Som førstegangsdeltager er man bagefter "helt oppe at køre".
"Det underbygges også af den sparsomme forskning på området, at det er en generel ting. Vi er spændt på at se, om man kan opnå det samme online", siger han og understreger, at også mere garvede som regel går fra online-ikke-konferencerne med ny viden.
"Grundlæggende handler det om netværk og at blive klogere på skole- og uddannelsesverden fra flere perspektiver. Kan nogle blive klogere af vores erfaringer er det kun godt, og endnu bedre er det, hvis de kan udfordre vores erfaringer med deres eget perspektiv", siger Thomas Dreisig Thygesen.
"Verden står jo ikke stille, og lærerperspektivet kan have ændret sig en hel del, siden jeg selv var lærer".
Frivillige kræfter arrangerer Danmarks første online EdCamp
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.