Hvis du fylder 60 år til næste år og er ansat i kommune eller region, så kan du glæde dig over, at det indebærer to ekstra fridage med løn fra 2009. Året efter får du tre såkaldte seniordage, og om to år vil du få fire. De ekstra dage er en del af trepartsmidlerne til seniorpolitiske initiativer fra Overenskomst 08.
Hvis man ikke ønsker at holde fridagene, så rummer overenskomstaftalen også mulighed for, at man kan konvertere dagene til lønbonus eller ekstra pension.
Hver seniordag tæller for 0,4 procent af årsløn, som kan blive udbetalt som en lønbonus. Vælger man at få ekstra pension, så kan man forhøje sin pensionsprocent med 0,4 procent per seniordag.
Det er oprindelig et krav for konvertering af seniordagene, at man henvender sig til sin arbejdsplads inden den 1.oktober året før, men i år er fristen udskudt, fordi vejledningen ikke er helt færdig. Forhandlingsfællesskabet KTO melder, at vejledningen vil blive trykt og udsendt ultimo oktober/primo november.
Frist for seniorvalg udskudt
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.