Frikommuner kan oprette megaklasser

"Vi kommer jo til i forsøgsperioden at have to retstilstande i Danmark - den "almindelige" og så den helt særlige i frikommunerne. Jeg glæder mig til at se frikommunerne vise, hvad frit kommunalt selvstyre kan udrette", siger indenrigsminister Bertel Haarder i forbindelse med offentliggørelsen af de ni frikommuner.

Folkeskoleområdet er et af de områder, som mange kommuner ønsker at lave forsøg med. I Gladsaxe og Gentofte ønsker man eksempelvis at lave skoledistrikter på tværs af kommunegrænser og ansætte ikke-læreruddannede i udskolingen. Og i Vejle vil man gøre op med klassen som begreb og i stedet øge undervisningen på hold.

Frikommuner får tilladelse til at kopiere forsøg

Men de ni kommuner får ikke bare mulighed for at prøve egne projekter af i skolerne. Som det er beskrevet i vejledning til ansøgning om frikommunestatus, er kommunerne er også sikret retten til at kopiere forsøgene fra de andre frikommuner. Bertel Haarder opfordrer frikommunerne til at lave yderligere forsøg.

"Forsøg, som én frikommune får tilladelse til, vil de øvrige frikommuner også automatisk få ja til," siger Bertel Haarder.

Men i følge vejledningen vil frikommunerne også få automatisk ja, hvis de søger om at bruge et forsøg som allerede er godkendt i en helt tredje kommune.

Silkeborg har som del af udfordringsretten tilladelse til at ophæve klasseloftet. Dermed bliver der igen åbnet op for ideen om kæmpeklasser med flere end 28 elever. En idé som regeringen lancerede i forbindelse med sit skoleudspil, men som statsministeren i december måned sidste år trak tilbage.

"Vi trækker forslaget om at give kommunerne frihed til selv at bestemme klassestørrelsen ud af skoleforhandlingerne". "Det betyder, at det nuværende loft på 28 fastholdes", sagde Lars Løkke i december til Jyllands-Posten.

DLF: Regeringen vil snige megaklasser ind

Danmarks Lærerforening frygter, at frikommuneforsøget åbner op for kæmpeklasser igen.

"Man risikerer i al sin enkelthed at få megaklasser i kommunerne. Det er ikke noget, man gør for sjov. Det er noget kommunerne kan blive presset til at gøre i besparelsesøjemed", siger næstformand i Danmarks Lærerforening Stig Andersen.

Han mener, at indførslen af frikommuner betyder, at statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke kan holde sit løfte om et klasseloft på 28.

"Vi skal huske, at statsministeren i december helt klart udtalte, at regeringen trak deres forslag om at ophæve det maksimale klasseloft tilbage, fordi kommunerne ikke skulle have den mulighed. Nu forsøger regeringen ad bagvejen at snige det ind, som ministeren ikke ville have. Det betyder, at ti kommuner kan have over 28 elever i klassen".

Tidslinje over frikommuneforsøget

December 2010: Med finansloven vedtager regeringen, DF og Kristendemokraterne, at der skal gennemføres et frikommuneforsøg. Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder inviterer alle kommuner til at melde sig som kandidater til forsøget.

9. marts: Fristen for ansøgning til frikommuneforsøget udløber. I alt 21 kommuner har søgt om at blive frikommune.

6. april: Ni kommuner er udvalgt til at blive frikommuner.

De har frist frem til 27. maj 2011 til at uddybe deres ansøgning, så regeringen kan tage stilling til, hvilke dele af deres forsøgsønsker der kan sættes i værk. Samtidig vil relevante ministerier gennemgå centrale love og bekendtgørelser for at sikre, at kommunernes får flest mulige frihedsgrader.

1.januar 2012: Frikommuneforsøget går i gang og fortsætter fire år frem, hvorefter der foretages en samlet opfølgning på forsøget.