"Jeg har en drøm: at sønner af tidligere slaver og sønner af tidligere slaveejere en dag vil kunne sidde sammen ved broderskabets bord". Det er den 28. august 1963, og ordene er Martin Luther Kings.
I dag: duften af ny bog. Endnu uden fedtfingre, noter, afrevne sider og indistinkte tegninger lavet i ren kedsomhed. Den er rar at røre ved, nydelig at se på, og så er den fyldt med så meget viden, at de fleste Klare Mål bliver opfyldt. Inklusive kanonpunkterne.
Historie i 9. klasse har fået nyt stof til undersøgelse og eftertanke, som er både indbydende og kvalificeret tilrettelagt. Under de fire overskrifter: "Afkolonisering", "Den kolde krig", "Menneskeret og fællesskaber" og "Revolutioner" udfordres målgruppen i sin verdenshistorie. Materialet er en del af historiesystemet "Mellem fortid og fremtid", og som lig sine forgængere har den "projektet" som sin foretrukne arbejdsmetode. Det er godt, for der er meget at skulle forholde sig til og reflektere over.
I hånden sidder jeg med en arbejdsbog til eleverne og en vejledning til læreren. Sidstnævnte huser en kort beskrivelse af hvert kapitel og er ellers samlemappe for kopiark til arbejdet med de fire emner. Opgaver med tyngde og med spørgsmål, der tør udfordre. Karakteristisk for disse er den undrende approach over for emnerne, som nedbryder distancen til historien og inddrager elevens nutid og overvejelser om fremtiden. Svarene motiveres af elevbogen, hvori billeder, tekst og bokse med udvalgt faktaviden målretter læringens snørklede vej.
Frihed og fællesskab
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.