Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Frie Skolers Lærerforening åbner for højskolelærere

Højskolernes Lærerforening har henvendt sig til Frie Skolers Lærerforening med ønsket om at blive optaget i fagforeningen. Frie Skolers Lærerforening har nu besluttet, at de fremover også organiserer højskolelærere.

Foto: FSL
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
7. august 2020, kl. 12:02

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Vi opfatter højskolerne som en central og vigtig del af den frie skoleverden. Derfor synes vi også, at det er helt naturligt, at lærerne bliver organiseret hos os", siger formand for Frie Skolers Lærerforening Uffe Rostrup i en pressemeddelelse.´

Lærerne på 73 danske folkehøjskoler kan dermed blive medlem af Frie Skolers Lærerforening. Højskolelærerne var tidligere med i en paraplyorganisation for lærerne på de frie skoler. Men i slutningen af 1970'erne besluttede højskolelærerne at søge over til Dansk Magisterforening. Det har de nu fortrudt og vil gerne stå sammen med lærerne fra de andre frie skoleformer - de frie grundskoler, efterskolerne og de frie kostskoler.

Hver sjette elev starter i fri- eller privatskole

Arbejdsvilkår, som ligner hinanden

Uffe Rostrup glæder sig over, at højskolelærerne nu bliver en del af Frie Skolers Lærerforening. I Frie Skolers Lærerforenings formålsparagraf står, at foreningen er for alle lærere på det frie skoleområde, og det mål omfatter også højskolelærerne, understreger han.

"Vi er gode til at varetage vores medlemmers interesser, og det tror jeg også, at højskolelærerne vil opleve. Deres praksis, historie og arbejdsvilkår minder meget om efterskolelærernes, så vi har som forening ekspertisen og erfaringerne til at varetage deres interesser".

Lav lærerløn er med til at finansiere små friskoler

Højskolerne er en del af den frie skoletradition

Også højskolelærerne er glade for den nye mulighed, fortæller forkvinde for Højskolernes Lærerforening Sigrid Lauenborg Dahl.

"Vi er meget glade. Vi oplever, at vi nu vender hjem til familien. Højskolerne er en del af den frie skoletradition i Danmark, og derfor glæder vi os til at samle højskolelærerne i et fagligt fællesskab med lærerne fra de andre frie skoler, hvor man har en praktik, der minder om vores", siger hun.

Hun håber, at Frie Skolers Lærerforening på lidt længere sigt kan være med til at skaffe højskolelærerne en overenskomst. Det har de nemlig ikke i dag. Højskolelærernes løn- og arbejdsforhold styres af en bekendtgørelse fra Kulturministeriet.

Frie Skolers Lærerforening har godt 10.000 medlemmer på landets 500 frie grundskoler og 250 efterskoler.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Frie Skolers Lærerforening åbner for højskolelærere

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS