Frie skoler undgår lovkrav

Et markant flertal af partierne i Folketinget har vendt tommelfingeren nedad til et forslag fra Socialdemokratiet, der ville forpligte de frie grundskoler og privatskolerne til at leve op til folkeskolens formålsparagraf.

Men der er stadig behov for en debat om, hvorvidt man kan finde frem til nogle fælles værdier på tværs af skoleformerne, mener partiets uddannelsespolitiske ordfører og formand for Folketingets Uddannelsesudvalg, Hans Peter Baadsgaard.

'De frie skoler vil gerne fremstille forslaget som et angreb på dem. Jeg vil ikke antaste de frie skolers ret til at undervise ud fra forskellige holdninger, men jeg tror, at de også synes, det vil være et problem, hvis et stort antal skoler arbejder ud fra hvert sit værdisæt', siger Hans Peter Baadsgaard, der frygter, at kun 60 procent af eleverne går i folkeskolen om 20-30 år.

'I dag skaber folkeskolen grundlaget for de værdier, vi bygger samfundet på. Men hvis forældre bliver ved med at trække deres børn ud af folkeskolen, vil der på et tidspunkt være så få tilbage, at vi ikke længere kan tale om en folkeskole og dermed heller ikke om et fælles værdigrundlag - medmindre vi i tide formulerer nogle brede fælles værdier, som alle skoler skal bygge på', siger Hans Peter Baadsgaard. Han ser folkeskolens formålsparagraf som et godt udgangspunkt for en debat, fordi den lægger vægt både på faglige færdigheder og elevernes personlige udvikling.

En anden mulighed er at undersøge, hvorfor stadig flere forældre foretrækker en anden skoleform. Men det er svært, mener Hans Peter Baadsgaard.

'Mange forældre tror, at de frie skoler er meget bedre end folkeskolen. Det gør jeg ikke. Men ingen af os kan dokumentere, hvordan det rent faktisk ser ud, fordi der ikke er politisk flertal for at give Danmarks Evalueringsinstitut adgang til de frie skoler. Jeg er ked af, at de frie skoler ikke vil dele deres erfaringer med resten af skoleverdenen', siger Hans Peter Baadsgaard.-Henrik Stanek er freelancejournalist