Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Fremtidens skoleleder

Undersøgelse skal beskrive skoleledernes nye rolle

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
16. maj 1996, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Danmarks Skolelederforening vil tegne en profil af fremtidens skoleleder og vil samtidig have opklaret, om medlemmerne har så svære arbejdsvilkår, som bestyrelsen og repræsentantskabet mener, de har. Derfor har foreningen bedt en fjerdedel af de 2.800 medlemmer besvare en række spørgsmål om den måde, de leder deres skoler på.

Folkeskolen nr. 20 1996

Bestyrelsen håber, at svarene kan stille foreningen stærkere over for både arbejdsgivere og lærerforening. Det skal ses i lyset af de store forandringer, folkeskolen har været igennem i de senere år, blandt andet med aftalen om arbejdstid og folkeskoleloven.

Spørgsmålene til de udvalgte skoleledere går derfor både på deres administrative og pædagogiske opgaver, deres ledelse af personalet og af de aktiviteter, der involverer personer, virksomheder og foreninger uden for skolen. Skolelederforeningen vil blandt andet gerne vide, hvor meget medlemmerne bruger på de enkelte områder.

Spørgeskemaet indeholder 23 spørgsmål, og besvarelserne blev afleveret til analyseinstituttet Gallup i sidste uge. På en 'enigheds-skala' skulle skolelederne blandt andet krydse deres holdninger af til udsagn som 'Mine arbejdsopgaver har ændret sig væsentligt som følge af de seneste års reformer på folkeskoleområdet', 'Jeg havde tilstrækkelige ledelseskvalifikationer til at påtage mig opgaven som skoleleder, da jeg blev udnævnt, på basis af de lederkurser, jeg modtog' og 'Danmarks Lærerforening varetager i tilstrækkeligt omfang skoleledernes interesser'.

- Vi mener, at vi som følge af den øgede decentralisering, de nye styrelsesregler og aftalen om lærernes arbejdstid er blevet pålagt et stort administrativt pres. Nu vil vi gerne vide, om vores medlemmer er enige med os, siger Hans Martin Jepsen, der er formand for Danmarks Skolelederforening.

På medlemmernes vegne

- Vores repræsentantskab har allerede besluttet, at vi skal arbejde for, at skoleledere ikke længere skal være medlemmer af lokalkredsene. Undersøgelsen skulle gerne vise, at vi taler på medlemmernes vegne, siger Hans Martin Jepsen og kalder undersøgelsen for en nøgtern beskrivelse af de barrierer, som skolelederne står over for (se i øvrigt artiklen om skolelederforeningens repræsentantskabsmøde i Folkeskolen nummer 19).

Skoleledernes svar skal nu analyseres af Mandag Morgen Strategisk Forum, der også skal tegne en profil af den opgave, skolelederen skal løse i de kommende år, og af den type ledelse, der så er behov for.

- Vi har set mange bud på, hvordan en leder bør være, men endnu har ingen beskrevet vores rolle og opgaver på et så grundigt analytisk grundlag, som Strategisk Forum har at arbejde med. Så jeg venter mig meget af dette portræt, siger Hans Martin Jepsen.

Mandag Morgen Strategisk Forum præsenterer såvel undersøgelsens svar som profilbeskrivelsen af fremtidens skoleleder i begyndelsen af juni.

Henrik Stanek er freelancejournalist.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Fremtidens skoleleder

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS