Fremtiden byder på færre ledere i det offentlige

"Lidt provokerende kan man sige, at mange af de ledere, der forsvinder, ikke nødvendigvis vil være savnet. Jeg tror, de fleste vil opleve det som noget positivt, at der endelig bliver ryddet op i de mange ledelseslag, som gør det træls for mange at arbejde i den offentlige sektor", siger fremtidsforsker Marianne Levinsen til et tema om offentlige ledelse i ugebrevet Mandag Morgen.

De aktører, Mandag Morgen har talt med, peger tilsammen på tre store omorganiseringer i de kommende år: Kommunerne vil slanke deres forvaltninger, institutioner vil blive lagt sammen og områdeledelser opstå, og borgerne vil på sigt overtage mange af de udviklingsopgaver, der ligger hos forvaltningen i dag.

Omlægning tiltrækker ansøgere

Greve Kommune har erstattet de tunge forvaltningshierarkier med en meget decentral struktur. En del af formålet med omlægningen har været at give institutionslederne større frihedsgrader både i forhold økonomi og strategi.

Ifølge kommunaldirektør Torben Kjærgaard er det afgørende, at man ikke automatisk lægger alle opgaver ud til institutionerne, men sideløbende opbygger centrale fællescentre, som varetager opgaver som HR, økonomi og it. Koncentrationen af de tværgående opgaver gør samtidig centrene til mere attraktive arbejdspladser.

"Sidst vi opslog en stilling på for eksempel HR-området, fik vi enormt mange ansøgninger, også fra folk fra Novo Nordisk og andre private virksomheder. Den nye struktur appellerer helt klart til nogle andre typer, fordi professionsfagligheden bliver styrket i de koncentrerede centre", siger Torben Kjærgaard til Mandag Morgen.

Jens Christian Birch, formand for Kommunaldirektørforeningen, bakker op.

"Når nogle af ledelseslagene forsvinder, bliver der mere frihed og råderum til at lede for dem, der er tilbage. Så vil det også blive nemmere at rekruttere ledere til institutionerne, som i dag er hårdt pressede. En organisering med færre chef- og ledertitler vil i sidste ende føles som mere ledelse for medarbejderne, hvis det gøres rigtigt", siger han.

Spørgsmålet skal være: Hvad vil vi skabe?

Skolesammenlægninger skaber traditionelt protester, men netop institutionerne risikerer at opleve den alvorligste ledermangel, når de demografiske udfordringer presser sig på. Alene i skolevæsenet er 57 procent af lederne over 50 år.

De store gevinster ved generationsskiftet får man først i det øjeblik, man giver slip på tanken om at løse problemet med de afgående ledere og i stedet tænker på, hvilke opgaver man gerne vil have løst, forklarer chefkonsulent Tue Sanderhage fra Danmarks Forvaltningshøjskole.

I stedet for at spørge: 'Hvordan kan vi omorganisere?' skal vi ifølge Tue Sanderhage indlede med spørgsmålet: 'Hvad vil vi skabe?' På den måde kan en udfordrings indhold og karakter bestemme, hvilke aktører der bedst muligt løser opgaven.

"I stedet for at den samlede kommunalbestyrelse sidder på rådhuset og diskuterer, hvordan man løser problemet med vold i Gellerupparken i Århus, kunne man i langt højere grad bruge resurserne blandt borgere og fagprofessionelle samt politikere i lokalsamfundet, der ofte er bedst til at komme med relevante og implementerbare løsningsforslag", siger Tue Sanderhage til ugebrevet.