Freja og Eskil

For kort tid siden kom de bærende dele af dette system beregnet for indskolingen. To børn fra middelalderen udgør hovedpersonerne i historierne. Spilæsken er beregnet til brug i værksteds- og specialundervisning.

Spillene er udført i kraftig karton og illustreret i den samme afdæmpede farveskala som bøgerne i øvrigt.

Forskellige baggrundsfarver hjælper til at kunne holde de enkelte spil fri af hinanden.

Ord og små sætninger fra bøgerne kan trænes og fæstnes ved hjælp af huske- og dominospil. Månen viser vej for dem, den både poetiske og informative sætning kan tjene som eksempel på, at spillene også træner universelt sprog og på mange måder rækker videre end til det aktuelle emne.

Et såkaldt Ladby-spil om byen, historien centrerer sig om, er et brætspil, hvor det gælder om at komme først i mål, idet der dog skal løses opgaver undervejs, alt efter hvilke felter spillerne lander på.

En digtebog med illustrationer fra historien kan kopieres og tjener til inspiration til børnenes egne historier.

De fleste børn kan lide at spille og at beskæftige sig med kendt stof på nye måder. De to faktorer taler for anskaffelsen af spilæsken.

Efter min mening er den dog dyr, i forhold til at det i virkelighedens verden er meget vanskeligt for ikke at sige umuligt for børn og voksne i ret lang tid at holde samling på en masse brikker. Desuden tror jeg stadig, at de fleste vil få nok af Ladby og omegn, hvis dette tema præger lang tids undervisning.