Fredelig overenskomst?

Vi har været igennem nogle turbulente år i folkeskolen. Lærerne har været frustrerede, og foreningens kompetente organer har været mere eller mindre splittede. Det kulminerede foreningsmæssigt ved overenskomsten i 1995.

97-overenskomsten giver mulighed for, ud over at få et godt lønresultat, at samle og dermed styrke foreningen, så vi fremover kan bruge kræfterne på at få gode aftaler, i stedet for at bruge energien på intern splid.

Der er opnået et flot resultat. Det var lønkravene, der var højest prioriteret ved denne overenskomst. Ud over generelle lønstigninger i de næste to år på lidt over fem procent inklusive reguleringsordningen er næsten alle blevet omklassificeret eller har fået et særligt tillæg.

Der bliver ikke i denne omgang indført nye lønformer for lærerne, men kun for lederne, som i den anledning får en pæn lønforbedring. Det er ærgerligt, at vi ikke var klar til at indgå i nye lønformer også for lærerne. Jeg tror, at vi ville have kunnet få en del penge til lærerne ud af det. Vi må være bedre forberedte til næste gang.

Den decentrale løn blev ikke afskaffet. Det beklager jeg, men det vil være helt ude af proportioner, hvis en forhøjelse af loftet på den decentrale løn påén promille skal medføre, at vi skal ud i strejker.

Kommunernes Landsforening havde lagt op til et voldsomt angreb på F-tiden. Det fik vi afværget. Jeg er tilfreds med, at der kun blev fåændringer på arbejdstidsaftalen. Der er brug for ro på skolerne til at videreudvikle aftalen lokalt.

Alt i alt et resultat, hvor min anbefaling lyder: Stem ja!