Franske lærere nægter pligtlæsning

"Min første beslutning bliver at sørge for, at alle franske skoleelever hvert år får læst Guy Môquets brev højt i klasserne". Sådan lød Nicolas Sarkozy løfte, da han tiltrådte som ny fransk præsident.

Guy Môquet var en ung kommunist, som 16 år gammel blev henrettet af tyske soldater den 22. oktober 1941. Det korte brev, han skrev lige før han døde, er bevægende læsning og er blevet et symbol på den franske modstandskamp.

For Nicolas Sarkozy skal han nu også inkarnere den fædrelandskærlighed, han gerne ser den franske ungdom lægge for dagen.

"Jeg tror, det er vigtigt at forklare vore børn, hvad det vil sige at være en ung franskman, der ofrer sig for en sag, der er større end ham selv", sagde den nyindtrådte præsident i en tale den 16. maj, hvor han også opfordrede de franske unge til at "elske jeres fædreland, for det er det eneste, I har".

Et cirkulære om højtlæsningen blev offentliggjort i august, men initiativet har vakt protester blandt lærerne, og flere lærerorganisationer opfordrer til at boycotte mandagens læsning.

"Vi kan ikke forsvare, at historieundervisningen baseres på ren følelse, uden rationel distance til en given tekst, eller at vi som lærere beordres til at smide, hvad vi har i hænderne og arbejde med en tekst, alene fordi præsidenten har bestemt det", hedder det i en meddelelse fra et af Frankrigs største lærerforbund, SNES.

I lyset af lærernes modstand har undervisningminister Xavier Darcos blødt kravet lidt op. Lærerne kan læse en helt anden tekst eller tage eleverne med til et museum eller et mindesmærke over modstandskampen. Og hvis de vælger ikke at gøre nogen af delene, vil de ikke blive straffet.

Men undervisningsministeren lægger ikke skjul på, at det skal være lærernes mission at styrke den nationale sammenhængskraft ved at indgyde eleverne en bestemt holdning til nationen og det nationale fællesskab.

"Skolen spiller sin rolle, når den styrker det nationale fællesskab omkring historie og værdier. Det er ønskeligt, at nationen mødes med sin historie. Hvilket sted kan være mere legitimt end skolen for et sådant møde", spørger undervisningsministeren i et indlæg i dagbladet Le Monde.

Et argument lærerorganisationerne ikke køber.

"Man må gøre det klart for os, om vores opgave er at tjene viden og undervisning, eller om vi skal tjene den til enhver tid siddende magt", siger man i SNES, mens organisationen SE-UNSA tvivler på, at en højtidelig ceremoni en gang om året har den store indflydelse på elevernes nationalfølelse.

Historikere har peget på, at præsidentens initiativ blot er det sidste i en række forsøg på at give historieundervisningen en bestemt drejning. Lærerne er tidligere blevet pålagt at "understrege koloniseringens positive effekter". En sætning som siden er blevet taget af bordet.

Ude på skolerne er der stor forskel på, hvordan skoleledelserne har tænkt sig at håndtere præsidentens ide. Nogle steder bliver der fællessamling eller påbud om, at alle lærere i første time skal læse teksten højt. Andre steder må lærerne selv afgøre, om de vil og i givet fald hvordan de vil præsentere brevet.