Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Fransk

Formidable 2

Karen Porsborg Nielsen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Tekstbog med cd, arbejdsbog og lærerens bog

Af Margareta Brandelius og Ingvor Sundell

Bearbejdet af Leon Aktor

Tekstbog 148 sider med to cd'er på 2,5 timer

210 kroner

Arbejdsbog 200 sider, 115 kroner

Lærerens bog 200 sider inklusive 60 kopiark og cd-rom til pc og Mac, 662,50 kroner

Alinea

Endelig kom fortsættelsen på det nye fransksystem, 'Formidable'. Linien fra første del føres videre i en fantasifuld og elevmedrivende strøm af nutidige aktiviteter. Forfatterne gør deres yderste for at motivere eleverne til et maksimum af sproglige præstationer.

Den bærende ide er fortsat, at eleven gøres bevidst og medansvarlig omkring egen læring. I en selvfølgelig tone sættes eleven i centrum, og den vurderende og evaluerende debat om egen læring føres med læreren i Den fine bog, en kinabog eller lignende, hvor også de mest bearbejdede elevtekster skrives ind og gemmes.

I del to af 'Formidable' stiger mængden af trykte tekster, idet der samtidig tages højde for, at eleverne magter vidt forskellige niveauer. Et mindre antal grundtekster præsenterer klassen for de nødvendige input af sproglig og kulturel art. Fordybelse og yderligere udfordringer finder de enkelte elever i læsetekster i tilknytning til de enkelte afsnit.

Farvetransparenter af 49 af tekstbogens sider kan hentes ud ved hjælp af cd-rommen. Derved bliver det muligt at føre en mere fængslende og mere kvalificeret fælles samtale om emner og om grammatik.

Den franske grammatik repeteres og præsenteres i afsnit ved navn 'Vitrines', hvor sjovt tegnede figurer sætter grammatikken præcis i relief. I arbejdsbogen findes en minigrammatik af traditionel art, endnu en mulighed for, at eleven kan være med på flere niveauer.

I arbejdsbogen findes en lang række øvelser af både mundtlig og skriftlig art, hvor målene med det enkelte afsnit klart er formuleret i indledningen, og hvor en progression fører eleven op til, at hun til sidst kan udtrykke sig relativt frit om det pågældende tema.

Selvom det skriftlige er mere i fokus i del to, ligger hovedvægten i 'Formidable' stadig på det mundtlige arbejde. Det er efter min mening helt rimeligt og passer med læseplanen. Ydermere har man formået at bibeholde et relativt let fransk, samtidig med at informationsmængden forekommer tilpas for målgruppen. Fransk skal ikke bare være for eliten, og det vil være realistisk at bruge systemet ikke bare i 8. klasse, men også til det toårige forløb i 9. klasse. Der er rigelige arbejdsmuligheder til en fleksibel undervisning.

Materialet vægter både hoved, hjerte og humor, så betingelserne for en frugtbar franskundervisning er til stede.

Karen Porsborg Nielsen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Fransk

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS