I 1997 solgte Charlotte og Niels Zeeberg deres hus, deres bil og alle andre værdier for at drage ud i verden og kæmpe for torturofre. De købte en gammel bus, fik fat i frivillige og kørte rundt i verdens torturbrændpunkter med deres små børn. Gennem fire kontinenter på tre år. For at undervise, skaffe penge til behandling og gøre opmærksom på tortur. Statssanktioneret tortur foregår stadig i over en tredjedel af verdens knap 200 FN-lande. Blandt andet Tyrkiet og Israel.
Ægteparret har nu skrevet en bog om deres oplevelser. 'Fra tanke til handling' hedder den. Det er en dagbogsberetning, der fortæller om kampagnen, deltagernes synspunkter og om dagligdagen, mens de arbejder med tortur. Et eksemplar kan købes for 198 kroner, og overskuddet går til Læger uden grænser. Ring til Niels Zeeberg på telefon 3336 1951 eller bestil den på fratanketilhandling@hotmail.com
Fra tanketil handling
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.