Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Fra hedeskole til moderne skolevæsen - Historien om Hernings skolevæsen fra 1734 til 1970

Klik for at skrive manchettekst.

Ning de Coninck-Smith
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

For nogle år siden udgav tidligere viceskoleinspektør Ove Pedersen en bog om Herningegnens Lærerforening. Den har han nu fulgt op med en detaljeret skildring af Herning Skolevæsens historie, fra den første skole så dagens lys på den bare mark i 1734, til Herning blev en storkommune med 22 skoler i 1970. Det er det bygnings- og organisationshistoriske, som interesserer Ove Pedersen. Herning følger i mangt og meget udviklingen i andre danske købstæder, hvor et velstående borgerskab først sørgede for sine egne med realskole og teknisk skole og fra 1923 også gymnasium. Under pres fra et fremvoksende socialdemokrati og den almene demokratisering måtte imidlertid også forholdene for folkeskolen forbedres og den brede befolknings ret til en eksamen sikres.

Op igennem det 20. århundrede fortsatte presset på skolen. 1930'ernes og 1950'ernes skolereformer øgede de faglige krav, elevtallet fortsatte med at stige, og forståelsen af barnet, psykologien og læringen ændrede sig. Følgen blev endnu flere nye skoler i skiftende stilarter, udstyret med endnu flere faglokaler, som hurtigt blev for trange eller umoderne. Hertil kom oprettelsen af et særligt Center for specialundervisning i 1961.

Netop fordi bygningshistorien fylder så meget i Ove Pedersens bog, kan det undre, at den ikke indskrives i en større bygnings- eller blot skolebygningshistorisk kontekst. Jeg savner også, at skolens brugere - eleverne og de almindelige lærere - var mere til stede i teksten. Som den står nu, er det en fin oversigt over de organisatoriske og fysiske rammer, men skolens hverdagsliv må man stort set gætte sig til. For den videre udforskning af Herning Skolevæsen og dets historie kan man beklage fraværet af henvisninger, ligesom et indeks havde været nyttigt.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Fra hedeskole til moderne skolevæsen - Historien om Hernings skolevæsen fra 1734 til 1970

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS