Fra hedeskole til moderne skolevæsen - Historien om Hernings skolevæsen fra 1734 til 1970

For nogle år siden udgav tidligere viceskoleinspektør Ove Pedersen en bog om Herningegnens Lærerforening. Den har han nu fulgt op med en detaljeret skildring af Herning Skolevæsens historie, fra den første skole så dagens lys på den bare mark i 1734, til Herning blev en storkommune med 22 skoler i 1970. Det er det bygnings- og organisationshistoriske, som interesserer Ove Pedersen. Herning følger i mangt og meget udviklingen i andre danske købstæder, hvor et velstående borgerskab først sørgede for sine egne med realskole og teknisk skole og fra 1923 også gymnasium. Under pres fra et fremvoksende socialdemokrati og den almene demokratisering måtte imidlertid også forholdene for folkeskolen forbedres og den brede befolknings ret til en eksamen sikres.

Op igennem det 20. århundrede fortsatte presset på skolen. 1930'ernes og 1950'ernes skolereformer øgede de faglige krav, elevtallet fortsatte med at stige, og forståelsen af barnet, psykologien og læringen ændrede sig. Følgen blev endnu flere nye skoler i skiftende stilarter, udstyret med endnu flere faglokaler, som hurtigt blev for trange eller umoderne. Hertil kom oprettelsen af et særligt Center for specialundervisning i 1961.

Netop fordi bygningshistorien fylder så meget i Ove Pedersens bog, kan det undre, at den ikke indskrives i en større bygnings- eller blot skolebygningshistorisk kontekst. Jeg savner også, at skolens brugere - eleverne og de almindelige lærere - var mere til stede i teksten. Som den står nu, er det en fin oversigt over de organisatoriske og fysiske rammer, men skolens hverdagsliv må man stort set gætte sig til. For den videre udforskning af Herning Skolevæsen og dets historie kan man beklage fraværet af henvisninger, ligesom et indeks havde været nyttigt.