Forventelig fremgang i nationale test

"Det ville have været overraskende, hvis der ikke var fremgang" , mener professor og formand for Pisa-konsortiet Niels Egelund.

"Folkeskolen bevæger sig i den rigtige retning med øget faglighed", siger han, men tilføjer, at man ikke ud fra den netop offentliggjorte nationale præstationsprofil kan vurdere, om fremgangen i testresultater er udtryk for en øget faglighed eller for, at eleverne har øvet sig i den testform, de møder i de nationale test.

Anders Bondo Christensen har selv forsøgt sig med en national test i læsning og fik en aha-oplevelse, da han opdagede, at man skulle demonstrere sine læseevner ved at sætte delestreger ned mellem sammensatte ord, der var sat sammen med andre sammensatte ord:

"Den slags kan man øve sig i", siger han. "Så det er afgørende, at man ikke kvalitetsbedømmer eleverne på, om de er gode til at svare på sådan en test eller ej".

"Man kan se det i andre lande, der har indført testsystemer. Først går det opad og opad i nogle år, og så flader det ud", siger Anders Bondo og mener ikke, at stigningen i testresultater fra det første år til det andet med nationale test siger noget om kvaliteten i den danske folkeskole.

Både Anders Bondo Christensen og Niels Egelund advarer om, at de nationale test kun tester en snæver del af det, man skal lære i skolen:

"Hvad med litteraturforståelse og alt det andet, man skal lære i dansk - læsetestene kan ikke bruges som kvalitetsparameter for, om eleverne er dygtige eller ej", siger Anders Bondo.