Projektet har til formål at markedsføre professionsbachelorer i ernæring og sundhed og ernærings- og husholdningsøkonomer over for kommunerne, og det har været en succes. Markedsføringen tager udgangspunkt i, at faggruppens kvalifikationer er som skræddersyet til at løse de opgaver indenfor sundhed og forebyggelse, som kommunerne overtager med kommunalreformen den 1. januar 2007.
Rejsekonsulent Christine Raecke blev i efteråret ansat til at åbne kommunernes døre og udvide deres udsyn i forhold til professionen. Indtil videre har hun sendt brev ud til samtlige kommuner med tilbud om at komme ud og fortælle om faggruppens kvalifikationer. Flere kommuner har henvendt sig.
"Kommunerne er meget interesserede i at høre mere om faggruppens kvalifikationer, og de kommuner jeg indtil videre har talt med, er fast besluttede på at ansætte professionsbachelorer i ernæring og sundhed. Nogen har allerede ansatte fra gruppen, og jeg kan se, at det nu myldrer frem med kommunale stillingsopslag, hvor de efterspørger netop de kvalifikationer som vores faggruppe har", siger Christine Raecke. Hun håber på at få mange møder i stand, nu hvor projektet er forlænget.
Fortsætter markedsføringen af professionen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.