Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Forstander vil forske i de nye markedsvilkår

Regionale institutioner skal tilbyde specialundervisning, som var de supermarkeder. Det giver en særlig udfordring, siger forstander, der ikke kan se, at der er tale om et regulært marked. Nu søger han penge til at forske i de nye betingelser.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
19. februar 2007, kl. 09:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Et marked i traditionel forstand handler om udbud og efterspørgsel. Hvad sker der, hvis man ikke er på et reelt marked, men bare lader som om? I den nye struktur skal kommunerne en gang om året fortælle, hvor mange pladser de ønsker at købe hos den regionale institution, så er der ikke blot tale om et politisk netværk med afregningsregler, aftalebindinger, sociale og personlige relationer og stærke traditioner og præferencer", spørger forstander Gert Rosing fra THI Kompetencecenter i Region Hovedstaden.

Han har født ideen til et forskningsprojekt om samspillet mellem region, kommuner og institutioner. I øjeblikket søger han penge til projektet sammen med professor Preben Melander, der som direktør for Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse på Handelshøjskolen i København skal være hovedansvarlig for projektet.

Tanken er at indsamle data fra flere regionale institutioner i løbet af de næste tre år, så de første resultater kan være klar om fire år.

"Vi kan ikke anse markedet for reelt, fordi en række grundlæggende vilkår ikke er opfyldt. For det første skal vores 'vare' være beskrevet præcist for kunden. For det andet skal kunden have kompetence til at vælge imellem meget komplekse tilbud. Og for det tredje: Hvordan prissætter man en ydelse? Forandringerne stiller store krav til både institutioner og til kommunernes faglige, administrative og økonomiske indsigt. Den udvikling vil vi gerne følge", siger Gert Rosing, der har en Master of Public Administration, MPA.

Lærerne skal være bevidste

Forskerne vil være med fra start, så de kan hjælpe med til at designe en model for, hvordan dette område skal styres fremover. Forskningen er samtidig et kompetenceudviklingsprojekt, som skal være med til at skabe en kollektiv forståelse af de særlige spilleregler, der gælder i den nye struktur. Gert Rosing peger blandt andet på, at de personalepolitiske vilkår vil blive ændret radikalt.

"Institutionernes fagfolk skal være bevidste om deres rolle som udbydere, producenter og udviklere af konkurrencedygtige ydelser af høj kvalitet. De skal kunne forklare i tal, ord og billeder, hvad ydelserne består i, og hvilke processer der ligger bag prisen på dem. Det kræver helt nye kompetencer", siger Gert Rosing.

Selv tvivler han på, at man optimerer kvaliteten af specialundervisning alene ved at bringe tilbudene ud på et marked. En gris bliver jo ikke tungere af at blive vejet, som han siger. Der skal relevante redskaber til.

"Vi risikerer, at kunden vælger efter prisen, og ikke efter hvad borgeren har brug for. På børneområdet har de kommunale PPR-kontorer kompetence til at vælge imellem tilbudene. Men kommunerne har intet haft at gøre med voksenområdet før reformen, så vi vil gerne bidrage med forslag til, hvordan man sikrer den ledelse og koordinering, der skal til mellem region, kommuner og institutioner", siger Gert Rosing.

For eksempel skal politikere, visitatorer og administrationsfolk sættes i stand til at opgøre klientens behov, de skal kunne vurdere kvalitet og indhold i forhold til prisen, og de skal kunne forhandle kontrakter og rammeaftaler på plads.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Forstander vil forske i de nye markedsvilkår

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS