Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Forstander har sagt op i protest mod besparelser

Poul-Erik Foldbjerg har forladt jobbet som forstander på Lindegårdsskolen i Herning, fordi kommunen har skåret 95.000 kroner af taksten til eleverne på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU. Opsigelsen har været forelagt Bertel Haarder.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
17. december 2008, kl. 11:14

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det giver ikke de syv lærere og tre pædagoger ordentlige arbejdsvilkår, at Herning Kommune har reduceret taksten fra 320.000 kroner til 225.000 kroner pr. elev, mener Poul-Erik Foldbjerg.

Bertel Haarders svar til Tina Petersen

"Jeg traf min beslutning om at sige op, da kommunen talte om at reducere taksten til 200.000 kroner. Det ville svare til, at jeg skulle spare cirka 3,5 millioner kroner. Jeg ville kun kunne skære i lønnen til personalet. Det ville ikke være rimeligt", siger Poul Erik Foldbjerg, der har været forstander på Lindegårdsskolen siden 1. januar 2004. Inden da var han konstitueret i jobbet i en periode.

Kommunens besparelser blev dråben, der fik Poul-Erik Foldbjerg til at sige op.

"Arbejdsvilkårene bliver væsentligt ændret. Fra at have tre en halv til fem hel halv elever i klasserne i gennemsnit skal lærerne fremover undervise otte til ti elever", siger han.

Kursusvirksomhed forsvandt med reformen

Elevklientellet har ændret sig markant, siden Herning Kommune overtog Lindegårdsskolen fra Ringkøbing Amt den 1. januar 2007.

"I amtets tid underviste vi voksne udviklingshæmmede på tre måneders kurser, hvor de lærte at kompensere for deres handicap. Vi underviste dem blandt andet i edb, udvikling af personlige kompetencer og teater og drama, og vi arbejdede med deres overvægt og havde kurser i diabetes", fortæller Poul-Erik Foldbjerg.

Skolen havde en høj belægningsprocent, men efter reformen forsvandt ded voksne elever.

"Kommunerne fik lagt pengene ud fra de nedlagte amter, men de har ikke taget opgaven alvorligt nok. Kun fordi jeg kunne rykke nogle overskydende kurser fra 2006 til 2007, havde vi noget at lave det første halve år efter kommunalreformen. Kommunerne siger, at de kan selv, men mig bekendt har de stort set sparet al kursusvirksomhed væk. Her i efteråret har vi kun haft ét kursusforløb på 90 timer for voksne", siger Poul-Erik Foldbjerg.

Kæden hopper af økonomien

Takket være den nye særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU, lykkedes det Poul-Erik Foldbjerg sammen med sin administration at skaffe elever til efter sommerferien 2007. Men han synes, det har været en kamp at drive skolen.

"Først kunne regeringen og KL ikke blive enige om økonomien i uddannelsen, fordi regeringen mente, at kommunerne kunne løse opgaven med et tilskud på 160.900 kroner pr. elev. Så landede de langt om længe på et tilskud på 200.000 kroner. Men samtidig sparer kommunen en udgift, den ellers ville have haft til de unge. Den er måske på 100.000 kroner pr. elev, så reelt burde vores tilskud ligge på 300.000 kroner. Men vi får ikke de 100.000 kroner. Der hopper kæden af, når vi taler økonomi", siger Poul-Erik Foldbjerg.

Han har udelukkende taget sin beslutning om at sige op ud fra de lokale forhold.

"Taksten er ikke særlig interessant i sig selv. Det interessante er, hvad der reelt er tilbage til undervisning, rådgivning og vejledning, som er vores kerneydelse. Samtidig er der lagt mange nye opgaver til STU. Det er kun godt, mne det koster tid, hvis de skal løses og have en effekt".

Poul-Erik Foldbjerg har sagt op uden at have et andet job på hånden. Men som uddannet lærer og talepædagog er han fortrøstningsfuld.

"Jeg har kun mødt positive reaktioner på min opsigelse fra elever, pårørende, interesseorganisationer og folk på gaden", siger Poul-Erik Foldbjerg.

Bertel Haarder kan ikke blande sig

Dansk Folkepartis Tina Petersen var den store drivkraft, da loven om STU blev til. Poul-Erik Foldbjergs opsigelse i protest har fået hende til at spørge undervisningsminister Bertel Haarder (V), om han har en holdning til, at Herning Kommune skærer så meget i støtten til Lindegårdsskolen, at skolen ikke kan give de unge en tilfredsstillende undervisning. Blandt andet fordi lærerne skal sprede deres kompetencer over for mange opgaver

Bertel Haarder svarer, at han ikke kan tage stilling til konkrete sager, der vedrører lovene om henholdsvis STU og specialundervisning for voksne, da kommunalbestyrelsen skal sørge for undervisningen og også betale for den.

"Jeg kan dog oplyse, at ministeriet løbende følger udviklingen af ungdomsuddannelsen. Der vil blandt andet i foråret 2009 blive foretaget en evaluering af området med henblik på min redegørelse til Folketinget i september 2009", skriver Bertel Haarder til Tina Petersen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Forstander har sagt op i protest mod besparelser

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS