Mens anmeldelsen skrives, tikker nye tal ind, der viser at antallet af børn med en høj fraværsprocent stiger – igen. Skolefravær kan have ret så omfattende konsekvenser og skal tages alvorligt. Men hvordan?
Der er blandt forskere og praktikere enighed om, at problemet er komplekst. Forfatterne Camilla Printz og Mai Juul Andersen tager livtag med kompleksiteten på en måde, hvor de hverken falder for fristelsen til simpel adfærdsregulering og quick-fixløsninger eller til praksisfjerne refleksioner. Bogen er velskrevet og gennemsyret af, at forfatternes brede og praktiske erfaringer hviler på en solid teoretisk forståelse for de mange faktorer, der har indflydelse på skolefravær som relativt nyt fænomen. Det gør indholdet overbevisende, troværdig – og nyttig. Hvor er det befriende at møde en systematisk, begrundet og anvendelig indsats uden nødvendig brug af forudbestemte trin og rækkefølger.
Printz og Andersen er meget tydelige om, at der ikke findes enkle forklaringer og fælles løsninger for alle på skolefraværet. Vi må komme tæt på barnet og på hinanden for at forstå, hvad der er på spil. Hvad er den indre mening i det, der ofte ser meningsløst ud? Ofte får vi nyttig information fra sammenhænge, hvor problemerne ikke er så synlige, og forfatterne argumenterer for, at vi som fagpersoner må kunne bevæge os frit mellem forskellige arenaer i børns og unges liv og skabe forbindelser mellem hjem, skole, fritid med mere. Forståelsen er afgørende for den omsorg og den indsats, vi etablerer.
Børns og unges symptomer kan ikke forstås og håndteres adskilt fra de sammenhænge, barnet vokser op i. Fraværet som symptom skal ses som en respons på og som en kommunikation om, at der ikke er taget tilstrækkeligt vare på barnet i en række afgørende forhold. Indsatsen skal matche og svare på de forhold, der bliver synlige gennem vores nysgerrighed og insisterende fælles undren.
Den indbyrdes forbundethed mellem livet i skolen, i hjemmet og blandt kammeraterne fører til, at håndteringen af skolefravær er et fællesskabsanliggende. Indsatsen rækker ud over pædagogiske løsninger. Kompleksiteten kan være overvældende og kræver derfor ofte systematik og bogen leverer konkrete og anvendelige bidrag hertil. Den demonstrerer med cases, modeller, skemaer og anvisninger, hvordan man kan gribe netværksarbejdet an, skabe gode begyndelser, bygge på barnets perspektiver, håndtere egen afmagt og forråelse, bygge på resurserne i børnefællesskaberne, forstå de børn og unge, der tilsyneladende ikke samarbejder på en udviklingsorienteret måde, give muligheder for fælles oplevelser og succeser og meget mere. Som læser får vi konkrete, proaktive handleredskaber, der kan få liv under overskriften af, at børn og unge er hjælpsomme, og at udviklingen finder sted i kraft af den fælles indsats.
Bogen gør opmærksom på, at vi ikke må forfalde til et snævert og enøjet fokus på at få de ”fraværende kroppe” tilbage til klasseværelset. Med et overdrevet individ- og løsningsorienteret fokus risikerer vi at overse muligheden for en fælles læring, der i sidste ende kan være til gavn for både det enkelte barn og for fællesskaberne.
Hvis både hjemmet, skolen, børnegruppen og andre rykker tættere sammen, lærer i fællesskab og skaber nye lærings- men også udviklingsmiljøer på tværs af de afgørende arenaer skifter fraværet til at være et individuelt problem til at være en gave til en mulig, fælles udvikling.
Konklusionen: Denne fremragende bog skal læses og anvendes.
Forstå fraværet, forråelsen og forbundetheden
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.