Forstå de kommunale sparetricks

Ekstra mange lærerfyringer i år

»Hvis en kommune formår at hæve klassekvotienten med to elever, betyder det en kommunal besparelse på et sted omkring otte procent af det samlede skolebudget. Fidusen er, at jo flere elever du propper ind i hver klasse, desto færre klasser er der behov for at oprette«, siger han og kommer med et eksempel på besparelsen:

»Som tommelfingerregel koster en klasse kommunen omkring en million kroner om året i hvert af de ti år fra børnehaveklassen til 9. klasse. Med andre ord kan en kommune samlet spare omkring ti millioner ved at undgå at oprette en ekstra klasse«, forklarer han.

Ifølge Danmarks Statistik er klassekvotienten på landsplan steget med 1,4 elever siden 2009. I 94 ud af 98 kommuner er klassekvotienten øget siden 2009.

Efter 9 år i træk med færre lærere får kommune penge til at ansætte flere lærere

Det luner også godt i kommunekassen, hvis en kommune kan nedbringe andelen af elever i specialtilbud, fortæller han.

»Her kan en kommune i gennemsnit spare omkring 2,5 procent, hver gang segregeringsprocenten falder med ét procentpoint«, fortæller Per Nikolaj Bukh.

På landsplan er segregeringsprocenten ifølge tal fra Undervisningsministeriet faldet med 0,5 procentpoint siden 2011. Lokalt har ti kommuner i perioden reduceret deres andel med mere end to procentpoint.