Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Forsøg skal teste skolemads betydning for indlæring

Ca 1000 elever skal i seks måneder være med i et forsøg med gratis skolemad. Eleverne skal teste om Ny Nordisk Hverdagsmad har betydning for blandt andet indlæring og koncentration. Forsøget er et af de største kostforsøg, som er lavet på området.

"Vi tester koncentration og indlæring. Der er nogen evidens for, at den måde børn lærer på kan bedres med god kost. Især mindre børn har brug for et mellemmåltid om formiddagen", siger professor ved Institut for Human Ernæring Kim Fleischer

Foto: Simon Ladefoged, OPUS, LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet, KU
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
24. august 2010, kl. 16:24

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Danskerne skal i højere grad spise kål, rodfrugter og fisk, hvis det står til forskerne bag forskningsprojektet OPUS Ny Nordisk Hverdagsmad. Nordiske sunde råvarer spiller en stor rolle i et nyt måltidsystem, der blandt andet er udviklet af Claus Meyer. Arne Astrup er centerdirektør i forskningsprojektet, som har fået bevilliget 100 millioner kroner fra Nordea-fonden.

"Vi tester koncentration og indlæring. Der er nogen evidens for, at den måde børn lærer på kan bedres med god kost. Især mindre børn har brug for et mellemmåltid om formiddagen", siger professor ved Institut for Human Ernæring Kim Fleischer Michaelsen, som er ansvarlig for projektet.

Gratis skolemad i et halvt år

Det er 3. og 4. klasses elever, der skal deltage. På hver skole forventes minimum to klasser at deltage. De første tre måneder får den ene klasse almindelig kost som madpakker eller mad fra kantinen, mens den anden klasse får Ny Nordisk Hverdagsmad. Efter tre måneder bytter klasserne, så alle kommer til at smage den nordiske mad. En kok kommer ud på skolen og forbereder en formiddagssnack, frokost og en eftermiddagssnack til de elever der får Ny Nordisk Hverdagsmad. Det er tanken at mindst halvdelen af skolerne skal være fra områder med lav sociaøkonomisk status.

"Maden svarer til 40 procent af elevernes daglige energibehov. Selv om det kun drejer sig om tre måneders forsøg, så vil vi kunne se, hvad det betyder for koncentration, indlæring og ændringer i kropsammensætningen", siger Kim Fleicher Michaelsen.

Eleverne skal have taget blodprøver

Undervejs skal børnene igennem en række fysiske undersøgelser. Blandt andet scanning, blodtryksmåling og faste blodprøver. Til brug for undersøgelserne af børnene bliver der indrettet en særlig forsøgsbus med det nødvendige udstyr.

For at en klasse kan deltage i projektet, skal skolelederen acceptere klassens deltagelse og mindst 85 % af børnene og deres forældre skal indvillige i, at børnene deltager. Børn, som ikke ønsker at deltage i undersøgelserne, vil blive tilbudt samme måltider som dem, der vælger at deltage.

Lærerne skal bakke om nye madvaner

Mathias Krog Holt er køkkenchef i Meyers Deli og har været med til at sammensætte menuen til skoleleverne.

Han har været på skolebesøg for at finde ud af, hvad der skal til for at få eleverne til at ændre spisevaner.

"Omstændighederne om maden betyder meget. De skal stole på dem, der laver maden. Lærerne og forældrene skal også være engagerede og bakke op om, at det er godt, at de prøver noget nyt. Det virker ikke, hvis børnene sidder og spiser Ny Nordisk Hverdagsmad, og lærerne sidder og spiser madpakker", siger Mathias Krog Holt.

Han har søgt informationer mange steder og fundet frem til, at børnene helst vil have noget de kan genkende.

"De vil gerne have en hovedret, noget stivelse og noget grønt. Vi ved, at de er vilde med pureret suppe. Så der kan man få en masse grøntsager med. Det ville være dumt ikke at udnytte den viden. De kommer til at få en tre ugers måltidsplan, som så går igen, så de begynder at genkende nogle af retterne. Desuden bliver fredagen en form for restedag, hvor de får rugbrød med noget af det, de har fået i løbet af ugen", siger Mathias Krog Holt.

Undersøgelsen skal forløbe i næste skoleår. I dag bliver rapporten "Grundlag for Ny Nordisk Hverdagsmad" offentliggjort. Den danner baggrund for projektet.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Forsøg skal teste skolemads betydning for indlæring

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS