Forsøg skal skabe ro i læreruddannelsen

De første studerende på den nye læreruddannelse er ikke blevet færdige med første år, før der er offentlig debat om, hvorvidt uddannelsen skal ændres, og om der skal være flere slags læreruddannelser. Derfor havde Danmarks Lærerforening i sidste uge inviteret til høring om fremtidens læreruddannelse.

»Debatten har mest handlet om, hvor læreruddannelsen skal foregå, i stedet for hvad den skal indeholde. Vores mål er at kvalificere debatten og DLF's holdning til fremtidens læreruddannelse«, sagde formand Anders Bondo Christensen ved høringens åbning på Dansk Design Center i København.

Én læreruddannelse

DLF har sat sig sammen med Dansk Magisterforening for at fremhæve, hvad der er vigtigt at fokusere på i fremtidens læreruddannelse.

De to organisationer mener, at debatten om supplerende uddannelser, som regeringen forslår, og de mange ansøgninger med skiftende indhold skaber usikkerhed om uddannelsens fremtid og lærerprofessionens fremtidige kvalifikationer.

»Konkurrence er godt på mange områder, men konkurrence mellem uddannelsessteder sikrer ikke kvalitet i læreruddannelsen«, sagde Anders Bondo.

Derfor går DLF ind for, at man fortsætter med at have én uddannelse til lærer. Det vil også sikre, at læreruddannelsen fortsat står som et kvalitetsstempel.

DLF ønsker, at folkeskolens interessenter sætter sig sammen og formulerer nogle af deres ønsker til læreruddannelsen. Ønskerne skal munde ud i et forsøg.

»Et gennemtænkt forsøg kan give os erfaringer til en kvalificeret ændring af læreruddannelsen næste gang«, sagde Anders Bondo og understregede, at den nye læreruddannelse nu skal have ro til at etablere sig.

DLF mener, at fremtidens læreruddannelse skal forlænges, fordi der ved de to seneste ændringer er skåret kraftig ned på de pædagogiske fag - netop de fag, der skal hjælpe de studerende til at kunne planlægge og gennemføre undervisningen og agere som ledere i klassen. Der er med andre ord skåret ned netop på de områder, som Dansk Clearinghouses nyeste undersøgelse viser er afgørende for, at lærere kan få de nødvendige kvalifikationer til at blive professionelle undervisere.

Og så skal der være tid og plads til, at alle lærere kan få specialpædagogiske kompetencer og dansk som andetsprog.

Lærere skal være rustes til forskningsresultater

Læreruddannelsen skal svare til kandidatniveau og give adgang til ph.d.-studier, sagde Anders Bondo.

»Det er afgørende, at de teoretiske forudsætninger er til stede. Vi har brug for lærere, der kritisk kan forholde sig til forskningsresultater og modeluner, som folkeskolen ofte bliver udsat for. Ellers bliver vi kastebold mellem dem«, pointerede han. Muligheden for en ph.d. vil også være et signal om, at læreruddannelsen ikke er en blindgyde, mener Anders Bondo. Men han synes ikke, at det er afgørende, om læreruddannelsen foregår på de nuværende læreruddannelsessteder eller på universiteter.

»Vi vil gerne være med til at gøre læreruddannelsen mere attraktiv, så den kan tiltrække flere unge mennesker, men uddannelsen bliver mest attraktiv, når lærerarbejdet er attraktivt«, sagde formanden for Danmarks Lærerforening.

Ekstra på folkeskolen.dk: Læs oplæggene fra høringen om fremtidens læreruddannelse

- Kirsten Krogh-Jespersen, lektor, cand.pæd. og ph.d.

- Laust Joen Jakobsen, formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium.

- Lars Qvortrup, dekan, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.

- Danmarks Lærerforening og Dansk Magisterforening.