Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Forsøg med skoler i frikommuner er udskudt

Loven om frikommuner vil tidligst træde i kraft til sommer. Derfor må de omdiskuterede frikommuneforsøg, der blandt andet inkluderer eksperimenter med skolen, vente et halvt år længere end planlagt. Lærerforeningen tvivler dog på, om den nye regering overhovedet vil tillade forsøg med folkeskolen.

Christian Grunert
Start debatten
28. oktober 2011, kl. 13:38

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Jeg betragter det næsten som et valgløfte", siger Henrik Poulsen, der er formand for Gladsaxe Lærerforening.

Han refererer til valgmødet på Danmarks Lærerforenings kongres i forrige måned, hvor nuværende Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini (S) og Indenrigs- og Økonomiminister Margrethe Vestager (R) deltog som ordførere i en valgdebat om folkeskolen.

Her blev ordførerne spurgt om deres holdning til, at andre faggrupper end lærere skal kunne undervise i folkeskolen, som en række frikommuneforsøg, blandt andet Gladsaxe, lægger op til.

"Jeg hørte det sådan, at både Margrethe Vestager og Christine Antorini deler vores holdning om, at kun lærere skal kunne undervise i folkeskolen", siger Henrik Poulsen, der altså ikke regner med, at frikommunerne får lov til at gennemføre de planlagte initiativer på folkeskoleområdet, når loven engang er trådt i kraft.

"Forslagene virker ikke særligt gennemarbejdede, og derfor forventer jeg, at den nye regering vil genoverveje, om det er det rigtige at gøre", siger han.

Andre fagligheder end lærere i folkeskolen

Gladsaxe Kommuner er en af de ni kommuner, der efter planen skulle blive frikommuner og dermed få friere tøjler til at eksperimentere med den offentlige forvaltning, og heriblandt folkeskolen. Der er altså en række lovparagraffer i blandt andet Folkeskoleloven, som kommunerne ønsker at dispensere fra.

De kendte eksempler er andre "organiseringsformer" end klasser, ændrede reglerne for minimumstimetal, så det bliver muligt at ændre på fordelingen af minimumstimetallet mellem fagområderne, og altså ønsket om at inddrage andre fagligheder i folkeskolen.

Margrethe Vestager opfordrer frikommunerne til at bruge den ekstra tid til at være så kreative og ambitiøse som muligt.

"Kommunerne får chancen for at vise, hvad de kan, når de bliver fri for unødvendige regler og dokumentationskrav. Jeg håber, frikommunerne kan inspirere til at finde nye løsninger på de udfordringer, vi står med", siger Margrethe Vestager i et brev til de ni frikommuner.

Kommunen er usikker

I kommunen er de dog ligesom Henrik Poulsen usikre på, hvilke typer forsøg regeringen overhovedet vil tage med i den lovede frikommunelov, og derfor vil de ikke sende en ny ansøgning.

"Vi har ikke planer om at indsende flere forsøg, før vi ved, hvilke typer forsøg den nye regering vil have med i loven", forklarer frikommunekontaktperson i Gladsaxe Kommune, Troels Haudrum Larsen til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Forsøg med skoler i frikommuner er udskudt

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS