De nyuddannede lærere skal sikres en god start på arbejdslivet som lærer.
Der er behov for en samlet indsats, sådan at læreruddannelsesstederne, ministeriet, kommunerne og de enkelte skoler påtager sig hver deres ansvar for at ruste de nyuddannede lærere til både den faglige undervisning og den mangfoldighed af opgaver, som ligger ud over den faglige undervisning.
Der er specielt behov for en indsats, der gør de nyuddannede klar til professionelt at kunne varetage skole-hjem-samarbejdet, klasselærerrollen, klasseledelse og konfliktløsning.
Danmarks Lærerforening vil derfor tage initiativ til oprettelse af en taskforce med repræsentanter fra læreruddannelsesstederne, ministeriet, skolelederne, kommunale chefer, Danmarks Lærerforening og Lærerstuderendes Landskreds med det formål at klargøre behovet for indsatser i forhold til ovennævnte opgave samt udfærdige indstillinger til Undervisningsministeriet og KL.
Indsendt af Roskilde Lærerforening
Forslag til kongresvedtagelse
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.