Forskere tester, hvordan man får børn til at spise grønt

Alt for mange børn får usunde vaner og en modvilje mod grøntsager, der ofte holder resten af livet. Derfor tester forskerne, hvilke strategier, der er mest effektive, når man skal lokke børnene til at spise noget, de egentlig ikke gider spise. For småbørn er formodentlig genetisk disponeret for ikke at bryde sig om grøntsager. Især har børn en aversion mod nogle grøntsagers bitre toner. Det skriverpolitiken.dk.

Per Møller, lektor på Københavns Universitet Life, Institut for Fødevarevidenskab, og projektleder på Habeat er ikke i tvivl om, at børnene skal fanges tidligt, hvis vi som samfund skal gøre noget ved en epidemisk stigning i fedme og livsstilssygdomme.

"Det er den eneste seriøse måde at få vendt livsstilsepidemien på. Det er meget nemmere at omkode sin hjerne til at kunne lide kål, når man er mellem 0 og 16 år, end når man er blevet 35 og har vænnet sig til, at det hele skal være slik og fedt", siger han.

Vænner sig til smagen

Forskerne tester i forsøget en mos af artiskok, fordi det er en grøntsag, som de færreste danske småbørn er blevet udsat for. I forsøget testes specifikt tre metoder, som den sensoriske forskning har identificeret som brugbare.

Den ene metode kaldes "mere exposure" og handler banalt om at udsætte barnet for en smag tilstrækkelig mange gange. Børn er disponeret for at holde af det, de kender, og være negative over for en ukendt smag. Men efter en halv snes smagsoplevelser vil mange børn kunne vænne sig til smagen af for eksempel artiskok, broccoli, eller hvad det kunne være.

"Børn skal typisk prøve noget op til ti gange, før det knalder igennem. Mange giver deres barn en madvare et par gange i træk, og når det så mislykkes, er det fristende at sige, at det kunne han eller hun ikke lide. Men forskningen viser, at der skal meget mere tålmodighed til. I vores forsøg får børnene det for eksempel 13 gange", siger Per Møller.

162 vuggestuebørn i alderen et til tre år får artiskokmos i nøje afmålte 100-grams bægre, og så er det op til forskerne at finde ud af, om børnene kan lide det eller ej.

Drop sukkermodviljen

Den næste strategi kaldes "flavour-flavour learning". Det er den tekniske term for at tilsætte noget ukendt en velkendt og vellidt smag, for eksempel ketchup på broccolien, eller en smule sukker i artiskokmosen. Herefter bliver sukkeret fjernet igen.

"Der er tilsat tilstrækkelig meget sukker til, at mosen smager lidt anderledes, men energimæssigt er der ikke nogen særlig forskel", siger Per Møller. Teorien er, at småbørn har en betingelsesløs forkærlighed til sød smag, og derfor kan lidt tilsat sukker gøre en ukendt smag mere acceptabel.

Masser af forsøg har vist, at når man fjerner sukkeret igen, har børnene lært at acceptere smagen af den fremmede fødevare, også når den serveres uden sukker.

"Forældre skal droppe modviljen mod sukker. For det er en virkelig god ide at bruge sukker i en overgangsfase til at få små børn til at vænne sig til en ukendt smag. Men man skal selvfølgelig fjerne sukkeret igen", siger Per Møller.

Drejebog til grøntsager

Den sidste metode, der testes i Habeat-projektet, kaldes "flavour-nutrient-learning" og går i det konkrete forsøg ud på at tilsætte mosen lidt olie for at gøre den mere energifyldt. Ideen er, at børnene ubevidst oplever, at mosen giver dem tilstrækkelig med næring. Dermed forbinder de smagen af artiskok med noget mere nærende, end artiskokken egentlig er i sin rene form.

Igen handler det om at "omkode barnets hjerne" til at acceptere smagen af den fremmede mos.

Per Møller håber, at projektet vil pege på, præcis hvornår i opvæksten man skal sætte ind med de forskellige strategier. Om for eksempel flavour-flavour - sukkermetoden - er mest effektiv for et-årige, mens tre-årige reagerer bedst på et skvæt olie i mosen. For så vil Per Møller og hans folk måske ligefrem kunne skrive en kogebog for spædbørn, der præcist angiver, hvordan og hvornår man som forælder skal lokke kål eller tomater i sit barn.