Forskere ordinerer test-pause i Norge

"Efter vort bedste skøn vil en videreførelse af de nationale prøver efter de retningslinjer, som har været brugt de to første år, ikke være til norsk skoles bedste", lyder konklusionen på en evaluering af 2005-prøverne gennemført af Institutt for lærerutdanning og skoleutvikling ved Universitetet i Oslo.

Prøven i skriftlig norsk, som Folkeskolen skrev reportage om i maj, hvor eleverne fik til opgave at skrive en slags stil om planeten Mars, får tommelfingeren nedad i evalueringen. Arbejdet med at udarbejde prøverne og retteværktøjet har været værdifuldt til at hæve vurderingskompetencerne i skriftlig norsk, men resultaterne kan ikke bruges i national prøve-sammenhæng, bl.a. fordi næsten alle elever får scoren "omtrent som forventet".

Adaptiv it-test giver problemer

Men de norske elever har også gennemført en it-baseret såkaldt adaptiv test - altså den test-form, som de danske folkeskoleforligspartier netop har besluttet sig for. Det er en engelsk læseprøve, der ligesom det er planen i Danmark, tilpasser sig eleverne færdighedsniveau undervejs.

Det er meningen, at testene skal følge den internationale CEF-skala, som måler kompetencer på engelsk på en fast skala uafhængigt af alder og klassetrin, så eleverne altså flytter sig højere op ad skalaen, efterhånden som de lærer mere engelsk. Men eleverne ligger urealistisk højt placeret på skalaen, konstaterer evalueringsgruppen. Forskerne forsøgte sig selv med de netbaserede prøver, og selvom de bevidst lavede fejl, var det nærmest umuligt at score lavt.

Man skal svare på én opgave for at komme videre til den næste, og der er mange multiple choice-opgaver, hvor det viser sig, at man kan klare sig ganske fint ved at gætte sig frem. Andre opgavetyper måler i lige så høj grad elevernes tekniske og strategiske formåen som deres sprogkundskaber, mener forskerne, og instruktionerne er upræcise og svære at læse.

Ifølge rapporten er hverken testscorene i skriftlig norsk, skriftlig engelsk eller engelsk er tilstrækkeligt valide til at blive offentliggjort, mens læse- og matematik-scorerne kan offentliggøres, hvis politikerne ønsker det.

"Meget er faktisk blevet ændret, både hvad angår prøver og gennemførelse. Vi tager kritikken alvorligt og vil nu overveje at foreslå ændringer i oplægget til nationale prøver. Men først vil vi dræfte evalueringsrapporten med de fagmiljøer, som udvikler prøverne for os", siger direktør for Utdanningsdirektoratet Petter Skarheim. Det er en politisk beslutning, om man vil følge forslaget om at holde prøvepause i 2006.

"Forskerne bekræfter nu det, lærere og Utdanningsforbundet har sagt længe. Måden prøvene er lavet på giver ikke det ønskede resultatet, nemlig læringsstøtte. Nu må den nye undervisningsminister tage fat i rapporten, lytte til det som bliver sagt og tage den pause, som er nødvendig for at utdvikle prøverne til det Stortinget ønskede. Eller også må man gøre som i Finland og kun have stikprøver, ikke obligatoriske nationale prøver", siger formanden for lærerne i Utdanningsforbundet, Helga Hjetland, til bladet Utdannings net-udgave.