Forskere: Ikke entydige argumenter for store skoler

Store skoler er mere effektive og dermed mere lønsomme en små skoler, og en skolestørrelse på omkring 1000 elever er optimal. Det er den internationale Pisa-undersøgelse blevet taget til indtægt for i den offentlige debat.

"Vi mener, det er værd at understrege, at undersøgelsen ikke siger noget somhelst om små skoler", skriver centerleder ved KLEO Peter Ulholm og udviklingskonsulent Mikael Axelsen i en udredning bestilt af Roskilde Kommune.

"Undersøgelsen omfatter kun 15-åriges kundskaber med hensyn til læsning, matematik og naturfag og siger således ikke noget om, hvor de 15-årige eventuelt tidligere har gået i skole. Faktisk er det interessant, som det også er påpeget af bl.a. Niels Egelund, at de to lande, der oftest sammenlignes med i Pisa-undersøgelsen - Sverige og Finland - har en skolestruktur med mange små skoler i de tidlige år".

De to konsulenterne understreger, at deres udredning er et fagligt indspil til debatten i Roskilde - ikke en legitimering af en politisk beslutning. Udredningen nævner således heller ikke nogen skole-navne, men den lokale avis Dagbladet Roskilde Tidende har da også allerede noteret sig, at det bliver vanskeligt for politikerne at lukke landsbyskolen Vor Frue Skole med baggrund i den bestilte rapport.

De to skoleudviklingsforskere skriver, at små skoler giver mulighed for tryghed, men også sårbarhed i den forstand, at der for børnene er færre kammerater at vælge imellem. Falder man ikke i hak med klassekammeraterne er der ikke andre jævnaldrende. Det kan også være vanskeligt at skabe et fagligt miljø om et fag, hvis der kun er én lærer i faget. Store skoler giver en mangfoldighed af valgmuligheder, men også uoverskuelighed og dermed fremmedgørelse - et dårligt udgangspunkt for læring.

Ledelse, medarbejdere, børn og forældre- den lokale kontekst - er altafgørende, konkluderer de.

"Vi mener ikke, der kan udpeges klare og entydige argumenter for, at der er bestemte faglige og pædagogiske fordele ved små skoler frem for store skoler - eller omvendt".

KLEO-forskerne argumenterer til gengæld for, at skoler uden overbygning, slutter efter 6. klasse frem for 5. eller 7. klasse. Det sker med udgangspunkt i fagrækken, hvor musik og natur/teknik afsluttes efter 6. klasse, mens georgrafi, biologi, fysik/kemi, tysk og fransk påbegyndes i 7. klasse. Imod taler dog, at fritidsklub-tilbudet i Roskilde går til og med 7. klasse.