Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Forskning

Forskere: Der er stadig alt for meget traditionel grammatikundervisning i dansk og sprogfag

Men har i årevis vidst, at traditionel grammatikundervisning ikke forbedrer elevernes skrift- eller talesprog. Alligevel viser et nyt studie, der har fulgt undervisningen i dansk, tysk og engelsk, at det fortsat foregår i stor stil. ”Lærerne er selv tvivlende over for effekten af traditionel grammatikundervisning, men bruger det alligevel”, fortæller en af forskerne.

"At den traditionelle skolegrammatik ikke gør eleverne dygtigere til at skrive korrekte og gode tekster, har vi vidst i mange år. Derfor er det overraskende, at den stadig dominerer i klasserummene – også selvom lærerne ofte er tøvende over for den", siger adjunkt Kristine Kabel.

Foto: DPU
Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
14 kommentarer
2. maj 2019, kl. 19:04

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

14 kommentarer

"Der er en utroligt magtfuld forståelse af, at traditionel skolegrammatik - fx at arbejde isoleret med ordklasser, kryds- og bolle, samt stavning og tegnsætning - har betydning for elevernes korrekthed i skriftsprog, og det kan være en af grundene til, at vi ser grammatikundervisning foregå på den måde i blandt andet danskfaget. Men forskningen har i årevis vist, at det sandsynligvis ikke virker, og lærerne tvivler også selv på, at det har betydning, men de savner inspiration", siger adjunkt Kristine Kabel.

Forskningsrapporten

Hun har sammen med 13 andre forskere har fulgt syv klasser gennem et halvt år i dansk, tysk og engelsk i projektet Gramma3, der er udviklet i et samarbejde mellem Københavns Professionshøjskole, UC VIA og Nationalt Videncenter for Læsning.

Ny forskning: Stor fordel for eleverne, hvis dansk- og sproglærere ville samarbejde om grammatik

I danskundervisningen fylder den traditionelle grammatik meget som individuel undervisning. Nogle steder ligger den først i timen, andre steder fungerer den som en slags pause for lærere og elever, hvor de kan få lidt ro.

I engelsk fylder traditionel grammatikundervisning mindre, men tages frem og kan komme på skemaet, for eksempel når der er vikarer, og i tysk er det et fælles anliggende i klassen.

Bachelor: Grammatik fylder for meget i tysk

"Inden for de seneste 10 år er det kommet til at stå klart, at metasproglig opmærksomhed kan være en nøgle og have betydning for elevers skriftsproglige kompetencer. Det kan kræve en mere kontekstualiseret grammatikundervisning integreret i fagenes øvrige tekstarbejde, hvor eleverne kan være undersøgende og diskutere betydning, fx fælles i klassesamtale om skriftlige eller mundtlige tekster, og hvor lærerne støtter eleverne i at se forbindelser mellem flere sproglige niveauer. Fx når eleverne skal fortælle om en påskeferie i tysk, kan læreren pege på, at man bruger førnutid", forklarer Kristine Kabel.

Brug for bedre læremidler

Forskerne har også set eksempler på den form for grammatikundervisning - fx i dansk, hvor eleverne i en klasse havde et forløb om læserbreve, hvor læreren undervejs satte fokus på forskellen på 'og' og 'fordi', for at støtte dem i at se forbindelse mellem ordniveau, valg af ledsætning og kommunikationssituationen.

"Vi har også set kontekstualiseret grammatikundervisning. Men den traditionelle grammatik har virkelig stor plads fortsat. Og særligt når den foregår individuelt, spiller lærermidlerne en meget stor rolle. Det er med til at fastholde en praksis og har en stor magt i forhold til, hvad der foregår i undervisningen.

"Faktisk ser vi til en vis grad, at grammatikundervisning overlades til læremidler. Der er brug for en ændring af læremidler i forhold til, hvad forskningen viser, men vores fund lægger også op til en diskussion af, hvad grammatikundervisning egentlig er i skolens fag, hvad den kan være, og hvad vi ønsker den skal være," siger Kristine Kabel.

Blog: Vi har lidt tid inden frikvarteret, så kan I lave noget om forholdsord

14 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Forskere: Der er stadig alt for meget traditionel grammatikundervisning i dansk og sprogfag

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS