Forsker: To grunde til skolelukninger

"Det er formentlig i landets yderområder, at kommunesammenlægningerne vil betyde de mest drastiske forandringer", siger Henrik Christoffersen, der som forskningsleder på Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut har undersøgt konsekvenserne af kommunefusionen på Bornholm. Her var og er børnetallet faldende, og kommunen er økonomisk presset. Men samlet set er antallet af skoleelever i Danmark som bekendt voksende, og alligevel forudser Henrik Christoffersen, at en ny kommunestruktur kan være det, der sætter skub i skolenedlæggelser landet over:

"En kommunesammenlægning kalder på en vision. Det kunne være visionen om at være en kommune, der kan noget og er rustet til fremtidens udfordringer. Det kunne være gennem at udvikle en mere vidensintensiv service i form af større specialisering på skolerne, større mulighed for at bruge lærere, som er linjefagsuddannede og så videre. Det kunne være, at det blev strukturreformen, der skubbede til den proces", siger Henrik Christoffersen. Også den diskussion fandt sted på Bornholm diskussionen mellem dem, som lagde vægt på nærhedsværdierne i de små skoler og dem, som lagde vægt på at sikre et højt fagligt niveau i skolerne:

"De værdier vil komme til at stå tydeligt over for hinanden", mener Henrik Christoffersen.

På Bornholm oplevede man præcis som mange andre steder i landet, at to ud af tre skoler genåbnede som friskoler, så rationaliseringsgevinsten udeblev:

"Her taler vi virkelig om en sag, hvor det er afgørende med et bredt ejerskab, og det er en udviklingsproces, som fordrer et stort arbejde", siger Henrik Christoffersen og peger på, at formanden for forældreorganisationen Skole og Samfund, Thomas Damkjær Petersen er åben over for, at færre skoler kan være vejen til bedre skoler. "Men det er tvingende nødvendigt, at politikerne tidligt inddrager forældrene i en åben debat. Ellers opstår der friskoler i ren protest, og det er ingen tjent med", sagde han forleden til Metroxpress.