Forsker til Haarder: Flyt ikke magt fra skolen til rådhuset

Konkret handler det om, at regeringen vil fjerne paragraf 2 stykke 2 i folkeskoleloven, der fastslår, at skolen står for tilrettelæggelsen af undervisningen, og den del af paragraf 45, som pointerer, at skolens leder træffer alle beslutninger vedrørende den enkelte elev.

Desuden vil regeringen ændre skoleloven, så kommunerne kan lave fælles ledelse for alle skoler og ikke kun for de skoler, der har under 150 elever, som tilfældet er i dag. I princippet kan det medføre, at samtlige skoler i en kommune er underlagt en og samme skoleleder, som så for eksempel har sit kontor på rådhuset, tæt på forvaltningen og kommunalbestyrelsen.

Lærerne bliver demotiverede

I morgen skal Skolerådet drøfte, hvilke konsekvenser forslagene kan få for folkeskolen, hvis de bliver til lov. Lektor Leif Moos fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, der har forsket i pædagogisk ledelse i mange år, er ikke i tvivl: Lærerne bliver demotiverede.

"De her lovændringsforslag er for så vidt ikke overraskende. De er i god tråd med den centralisering, som regeringen har kørt igennem de sidste syv år. Det bliver de ikke fornuftige af. Traditionen og forskningen i skoleledelse viser i den grad, at det går bedst, når man er herre i eget hus - selvfølgelig med ansvar over for de overliggende og sideliggende interessenter", siger Leif Moos.

"Hvis man lægger store dele af beslutningsmulighederne op på kommunalt niveau, er jeg ret sikker på, at en stor del af motivationen i de enkelte skoler forsvinder", tilføjer han.

Skolerne bliver ens

Og ikke nok med det - skolerne bliver også mere ufleksible og ufølsomme over for deres respektive elevgrundlag, forudser Leif Moos.

"Skolerne bliver mere ens. Hvis kommunen skal træffe beslutninger, vil de være nødt til at træffe ens beslutninger. De kan ikke sige, at sådan gør vi på skole A, og så gør vi det på en anden måde på skole B".

Det er uheldigt, mener Leif Moos, for elevgrundlaget er forskelligt fra skole til skole inden for kommunegrænsen.

"Man har jo typisk middelklasseskoler og mere svært kørende skoler i alle kommuner, fordi beboelsesområderne er sådan. De bliver selvfølgelig ledet forskelligt, fordi man tager hensyn til det bagland, man har, og de elever, man har. Det bliver meget vanskeligt for en kommunal bestyrelse og en forvaltning at lave den skelnen dér. Man vil sige: Der er præcedens for at gøde det sådan i skole A, så må man også gøre det sådan i skole B".

Det bliver et bureaukratisk helvede

Leif Moos frygter, at endnu flere beslutninger vil blive formaliseret.

"Det bliver til procedurer, det bliver til planlægning og dokumentation. De ting, som vi har set meget fra regeringens side, vil vi nu også se på det kommunale niveau".

"Det betyder, at fornuftig kultur- og værdiledelse vil blive erstattet af mere formalistiske træk, som vil fjerne de enkelte aktører - lærere såvel som skoleledere - fra reel indflydelse på deres egen arbejdssituation. Og så mister de engagement. Og skolen mister muligheden for at tilpasse sig de konkrete vilkår, den har".

Hvis du sad i Skolerådets formandskab, hvilket råd ville du så give ministeren?

"At han skal stoppe op og tænke sig om. Han skal snakke med andre end djøf'ere, før han laver om på sådan nogle vigtige ting - for djøf'ere kan selvfølgelige kun give djøf-svar", siger Leif Moos.