Forsker: Stort oprydningsarbejde efter inklusionen venter

Nej, var det korte svar, da paneldeltagerne til KL's debat på Folkemødet i dag blev spurgt, om inklusionen har virket. Thorkild Olesen fra Danske Handicaporganisationer kunne fortælle, at 35 procent af forældrene fortæller, at de inkluderede børn ikke trives. Professor Lars Qvortrup ville ikke nævne navne, men refererede til flere kommuner, han har besøgt, hvor man har skruet inklusionen op til 98 procent og fuldstændig glemt at tænke på børnene. Men dog også andre - som Greve, hvor man har lavet inkluderende læringsfællesskaber i børnehøjde.

Cand. pæd. psych. Rasmus Alenkær mener, at det første, der skal ske, er oprydning.

"Et er, at man har taget for hårdt ved, så børn, der den ene dag havde et legitimt behov for specialundervisning, den næste dag skulle sidde i en almindelig klasse uden støtte. De børn er jo utroligt stressede. Men derudover kommer deres søskende og forældre, som i mange tilfælde også er gået ned med stress. Jeg håber virkelig, at man vil sætte bredt ind og få hjulpet de her familier, som er i krise".

Konkrete mål for arbejdet med børnene

Sideløbende med krisearbejdet med børn og deres familier mener Rasmus Alenkær, at der skal arbejdes på to områder for at sikre en bedre skolegang for børn med særlige behov.

"Der skal være tættere kontakt fra PPR til det enkelte barn. Mange skoler har efterhånden fået resursepersoner, men et af problemerne er, at det sociale og det pædagogiske kører på to forskellige skinner. Indsatsen skal samordnes, så de forskellige grupper taler sammen".

Det andet område er målsætning. Alenkær ser, at der ofte bliver gjort en masse for børnene på samme tid i forskellige retninger.

"Skolen er jo det optimale omdrejningspunkt for indsatsen, og det handler bestemt ikke om, at lærerne ikke vil, men de har i øjeblikket ikke tiden til at være med i samarbejdet. Det duer ikke, at tre forskellige fagpersoner arbejder i forskellige retninger med barnet. Der skal være tid til at sætte sig sammen og sætte et fælles mål for, hvad man arbejder på i forhold til barnet lige nu".

Et mål kunne for eksempel være at nedsætte antallet af konflikter. Og så skal alle rundt om barnet være med på det mål, så dansklæreren ikke pludselig sætter ind med en læseindsats, som stjæler fokus og stresser barnet.