Forsker: Sådan overlever du første år som lærer

I går var 5.a den kvikkeste, mest undervisningsparate og medspillende flok elever. I dag opførte de sig som en flok dyreværnsaktivister, der var blevet tvunget til at overvære en giraf-obduktion, hvad fanden er det, der foregår?

Ifølge René B. Christiansen - der i en ph.d.-afhandling har undersøgt nye læreres oplevelser med lærerarbejdet og det første år i folkeskolen - er den første tid som lærer for de fleste noget, som bare skal overleves. Derfor har nye lærere brug for at tale om de spørgsmål, som deres konkrete praksis stiller.

"De nye lærere er ikke interesserede i at være lærere på nedsat tid og have en reduceret mængde undervisning. De vil meget hellere have en kvalificeret stilladsering i forhold til det, de gør. Der skal ikke tages hensyn til dem. Men spørgsmål som: 'Hvorfor er eleverne nogen gange støjende og andre gange ikke? - og hvad gør du, når 5. a støjer?', vil de gerne have mulighed for at stille til erfarne lærere, der også kender de konkrete elever", siger René B. Christiansen til folkeskolen.dk. Han fortsætter:

"De nye lærere vil gerne være tæt på lærere, som de har et arbejdsfællesskab med. Det skal ikke bare være dygtige lærere fra lærergruppen - som ikke kender de nye læreres elever - de har brug for, at det er de konkrete elever, de selv har, der er referencerammen", siger René B. Christiansen der er lektor ved UC Sjællands afdeling for Forskning og Innovation.

Ph.d: Lærerstuderende bør lære at observere og analysere

Eleverne som barometer Var undervisningen vellykket? Det er et andet af de spørgsmål, som nye lærere har brug for hjælp til at svare på.

"Det der virkelig giver selvtillid og en bedre, mere lyttende, åben og eksperimenterende lærer, det er når eleverne på en eller anden måde giver noget igen - en læringsbevægelse, interesse eller et smil kan være nok til, at de nye lærere siger: Det her er det bedste job i hele verden", siger René B. Christiansen, der samtidig anfører, at det er skrøbeligt, når de nye lærere på den måde bruger eleverne som barometer for, om deres undervisning er vellykket.

"På den anden side kan de være fuldstændig ødelagt, hvis eleverne ikke hopper på. Og det er dobbelt skrøbeligt, for de nye lærere har ikke redskaberne til at analysere, hvorfor det er gået godt eller dårligt. Derfor vil de gerne være i et lærende fælleskab med de personer, de arbejder sammen med til daglig, så de kan stille spørgsmål som: 'Når jeg underviser i matematik i 3. klasse kan jeg se, at den og den elev har vanskelligt ved at følge med. Jeg synes, at jeg differentierer, men alligevel når jeg ham ikke'", siger René B. Christiansen og fortæller, at de nye lærere derudover både har ønske om at observere andre læreres undervisning og at blive set af de lærere, der også har eleverne.

Skoleleder: Aktionslæring og observation hjælper på inklusion

Et elastisk første år René B. Christiansen har ikke oplevet, at de nye lærere kommer ud til et "praksischok". I hvert fald ikke noget, som opleves på samme måde for alle.

"Det at være ny lærer er alt andet end en ensidig ting. Jeg arbejder med begrebet, "det første år", og det skal man forstå på den måde, at det første år godt kan vare seks måneder, og det kan også vare halvandet år eller to år", siger René B. Christiansen og uddyber

"Der hvor det er hårdt, der hvor overrumplingen kommer - kommer på forskellige tidspunkter af forskellige årsager. Det kan ske inden de er ansat. Jeg har talt med en lærer, der fortalte, at midt i bacheloropgaven på 8. semester skulle de til at bestille bøger og finde ud af, hvor klasselokalerne er henne - mens læreren måske bare troede, at der var landet et job den 1. august. Det foregår ikke sådan at man kommer ud og får et chok i skolen", siger han.