Forsker: Læseresultatet i Pisa overrasker ikke

Den netop offentliggjorte Pisa-undersøgelse af de 15-åriges læseresultater viser, at Danmark med 495 point ligger omkring OECD-gennemsnittet, som er på 493 point.

"Vi har været opmærksomme på læseproblemerne i mere end ti år nu, så vi kunne havde håbet på, at det også havde vist sig i Pisas målinger, men egentlig er det ikke spor overraskende, at Danmark ikke scorer højere," siger læseforsker Klara Korsgaard.

Der skal læses i alle fag på alle trin

Det er ikke nok at være opmærksom på et problem og at tale om det. Man skal finde ud af, hvad der skal gøres, og hvor der skal sættes ind. Der er slet ikke gjort nok på mellemtrinet og i skolens overbygning, understreger hun.

"Alt for mange har en forestilling om, at 'det der med læsning', det hører til på de yngste klassetrin, og så kan man lægge det fra sig. Men sådan forholder det sig ikke. Der skal undervises i læsning gennem hele skoleforløbet. Og det skal foregå i alle fag på alle klassetrin. Det har der desværre ikke været opmærksomhed på de sidste ti år, hvor man har talt om læsning," siger Klara Korsgaard.

Elevernes skrivekompetencer mangler i Pisa

Danske elever får i gennemsnit 502 point læsedisciplinen 'at finde og uddrage informationer', det er over OECD-gennemsnittet, men lavere end eleverne i de øvrige nordiske lande. Når det gælder om at sammenkæde og fortolke informationer og om at reflektere over og vurdere dem, ligger danske 15-årige på OECD-gennemsnittet.

Men efter Klara Korsgaards mening fylder elevernes kommunikative skrivning for lidt både i læsedebatten og i skolens praksis. Og det er desværre helt fraværende i Pisa-undersøgelser og de danske nationale læsetest.

"Man kan tester læsehastighed og tælle stavefejl. Men det helt afgørende, om eleverne kan skrive i mange forskellige sammenhænge, det tester man ikke. Selv om det er i elevernes tekster, vi kan se, hvad de rent faktisk kan fagligt og kommunikativt, så fylder det ikke noget i diskussionen, fordi det er svært at teste elevens skrivekompetence."

Der fokuseres for meget på "læsning snævert set", og man glemmer "den anden halvdel" - nemlig elevernes produktive side med skriftsproget, mener Klara Korsgaard.

"Hvis det kom med, tror jeg, at det kunne være en vej til, at de kunne tilegne sig bedre læsekompetencer," siger hun og understreger samtidig, at der ikke er forskningsmæssigt belæg for at sige det. Fordi det er svært at teste.

"Men den kommunikative skrivning er meget vigtig for elevernes kompetencer, og den fylder alt for lidt både i undervisningen og i læsedebatten. Der er ingen fælles kriterier at bedømme elevernes tekster på, derfor er deres kommunikative skrivning fraværende både i Pisa-undersøgelserne i de nationale, danske læsetest."

Læsetest giver ikke et retvisende billede

At teste elevernes læsning giver ikke nødvendigvis et retvisende billede af elevens skriftsprogskompetence. Elever kan være dygtige til at afkode, men kan ikke forstå det læste. De kan være dygtige til at læse en genre, men kan ikke overføre strategier til en anden, mener Klara Korsgaard.

"I elevernes egne tekster kan man derimod se, hvad de rent faktisk kan. Du kan se, hvordan de når frem til det, de kan. Man kan se, hvordan de eksperimenterer med stave- og skriveformer. Kan se, om de har tilegnet sig en faglig forståelse."

Elever kan jo nemlig ikke bare sidde og skrive det samme, som det læreren har sagt. De skal forstå indholdet, før de kan formidle det videre.

"Derfor er det et stort problem, at der ikke er lige så meget fokus på den produktive og kommunikative side af elevernes skriftsprog, som på den receptive side. Det to sider supplerer og komplimenterer hinanden.

Hvor det receptive handler om at lytte og læse, så handler det produktive om at tale og skrive. Og det er dér, det viser sig, om eleven har tilegnet sig en forståelse, så han kan bruge indholdet."

Literacy er et nøglebegreb, der ikke bruges i Danmark

I stedet for at tale om læsetilegnelse vil Klara Korsgaard hellere tale om skriftsprogtilegnelse, for så vil både det læste og det at kunne bruge det lærte skriftligt komme med.

"I Danmark anvender vi ikke begrebet literacy i debatten. Det er en fejl, for literacy er et nøglebegreb i den internationale læseverden. Literacy dækker at kunne læse og skrive og tale tilfredsstillende, og det knytter an til det moderne samfunds krav om skriftlighed - at kunne anvende skriftsproglige resurser.

"Ved kun at teste læsning, bliver diskussionen - og altså også undervisningspraksis, og de læringsresultater, som eleverne får - alt for snævert koncentreret om de tekniske læsekompetencer."

Indsatsen over for tosprogede alt for ringe

"Tallene for de tosprogede viser, at vi slet, slet ikke gør det godt nok over for dem," lyder læseforsker Klara Korsgaards korte og kontante kommentar til Pisa-undersøgelsens tal om tosprogedes læsekompetencer.

Elever med dansk som modersmål opnår 501 point i Pisa-testen, mens elever, der hjemme taler et andet sprog end dansk, ligger 67 point lavere. OECD regner i undersøgelsen med, at 39 point svarer til ét skoleår, så tosprogede elever i Danmark forlader altså skolen med et læseresultat, der er et til to år ringere end klassekammerater, der har dansk som modersmål.