"At det er lykkedes at kombinere en løsning på arbejdstiden med Ny løn - de to ting, der har været sårbare og tilbagevendende både internt i DLF og i forhold til KL. Og jeg kan ikke huske, hvornår der sidst har været enstemmighed i DLF's hovedstyrelse om så vitale spørgsmål", uddyber Jesper Due.
"På den baggrund vil jeg sige, at Anders Bondo virkelig er en forhandler, der har demonstreret, at han både kan det håndværsmæssige og det mere 'magiske' i sagen - altså være en forligsmager".
På forhånd havde Jesper Due og hans kollega Jørgen Steen Madsen set en stor udfordring for forårets overenskomstforhandlinger i, at Anders Bondo skulle forene rollerne som formand for alle de kommunale organisationer i KTO, som deltager i forhandlingerne på det statslige område og som formand for lærerne med den særlige opgave arbejdstiden:
"Det, må man sige, er lykkedes".
Dér hvor Jesper Due stadig ser problemer, er i samspillet mellem de statslige forlig og det kommunale område.
"Den tekniske løsning, man har brugt i det statslige forlig medfører, at man skal i virkeligheden have lidt mere end 12,8 på det kommunale område for at få 12,8. Men det tekniske problem kan jeg ikke forestille mig, at man ikke kan løse - så det vil enten blive løst i forhandlinger eller i Forligsinstitutionen", vurderer Jesper Due. Sådan en model vil hverken Sundhedskartellet med sygeplejerskerne eller FOA med sosu-medarbejderne kunne nøjes med.
"De har jo en mobilisering og en forventning, som ikke bare ligger på den anden side af, hvad der er givet på det statslige område, men også ligger langt på den anden side af, hvad der er givet på det private arbejdsmarked", påpeger Jesper Due. "De er ude i et forsøg på at skrive danmarkshistorie inden for arbejdsmarkedet".
Sundhedskartellet er ikke med i forhandlingsfællesskabet KTO, og FOA har netop meddelt, at selvom organisationen bliver i KTO, så går de enegang i det videre forløb.
Forsker: Imponerende forhandlingsresultat af Bondo
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.