"Der er enorm forskel på, hvordan for eksempel skolelærere og så HKere har taget imod Ny Løn. Man bør virkelig overveje et mere differentieret lønsystem, der er tilpasset det enkelte arbejdsområde og den særlige kultur, der hersker der", siger Betina Rennison i dag til Ugebrevet A4. "Man bør virkelig overveje et mere differentieret lønsystem, der er tilpasset det enkelte arbejdsområde og den særlige kultur, der hersker der", siger hun med henvisning til forskellene på professions- og kollega-kulturen på skole- og socialområdet til en mere konkurrencepræget karrierekultur inden for det administrative område.
Betina Rennison er adjunkt og ledelsesforsker ved Handelshøjskolen i København og er i gang med en ph.d.-afhandling om offentlig ledelse, hvori Ny Løn er en case. Hun mener, at der skal rigtig mange penge til, hvis troen på Ny Løn skal genoprettes, efter man nu i flere år har flyttet rundt på, hvad hun kalder 'peanuts'.
Og hun efterlyser en diskussion af lønsystemets konsekvenser for den ycelse, det offentlige skal levere - hvad vil det betyde for børnenes læring, hvis lærerne skal bruge mere og mere tid på individuel udvikling og omstillingsparathed for at få fyldt lønningsposen?
"Min pointe er, at den måde vi taler og forhandler om løn og ledelse er ikke uskyldig. Den betyder noget for den måde, den offentlige sektor fungerer på, for vores arbejdsliv, faglige organisering, personlige værd og sociale samkvem", siger hun til A4.
Forsker: Alt for få penge i Ny Løn
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.