Forskellige fibre virker forskelligt

Tidligere undersøgelser har vist, at fiberholdig kost kan bidrage til vægttab, og at fibre har en gavnlig effekt på blodlipliderne, fedtsammensætning i blodet. Derfor havde de to nyuddannede professionsbachelorer i human ernæring forventet, at resultaterne i deres bachelorprojekt også ville vise denne sammenhæng. Men det gjorde de ikke. Til gengæld bidrager de med ny viden om fibre.

"Vi er ikke skuffede over, at vores undersøgelse ikke viste nogen sammenhæng, for det handler om hele tiden at blive klogere. Vi ved nu, at der er forskel på, hvordan forskellige fibre virker i kroppen. Derfor er det vigtigt, at kostrådene tager afsæt i dette og er forståelige og anvendelige for enhver", siger professionsbachelor i human ernæring Sisse Ebbesen. Hun har sammen med sin tidligere medstuderende Louise Mathiesen udarbejdet bachelorprojektet om fibres indflydelse på blodlipliderne.

En del af et større studie

De er begge dimitteret fra Suhr's Seminarium og har været tilknyttet projektet Healthgrain på KU-life, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer på Københavns Universitet. Healthgrainstudiet undersøger effekten af henholdsvis fuldkornsprodukter og hvedeprodukter på kropsvægt og kropssammensætning samt risikomarkører for hjertekarsygdomme. De to nyuddannede har fokuseret på fibres indflydelse på blodliplider og vægtudvikling.

I studiet deltog 85 raske 45 til 70-årige kvinder, som er let eller moderat overvægtige. De har alle meldt sig frivilligt til at deltage i forsøget på kaloriereduceret diæt, og har således alle vist motivation for at tabe sig.

Alle var på kaloriereduceret kost

I tolv uger har de alle spist efter principperne i bogen 'Spis for livet', som handler om, hvordan man kan kontrollere madens energiindhold og reducere madens fedtindhold. For alle kvindernes vedkommende bestod testkosten af brød, pasta og kiks. Den ene halvdel spiste produkter baseret på almindeligt hvedemel, mens den anden halvdel spiste produkter baseret på fuldkornshvedemel. De forskellige meltyper betød, at de to gruppers daglige fiberindtag var forskellige med cirka 12 gram pr. dag.

Inden kostperioden startede og efter de seks første uger blev forsøgspersonerne vejet og Dexa-scannet (Dual Energy X-ray Absorptiometric). En Dexa-scanning registrerer blandt andet fedtfordelingen i kroppen.

Heathgrainstudiets undersøgelsesperiode forløb over tolv uger. Sisse Ebbesen og Louise Mathiesen fulgte dog kun forsøgspersonerne i studiets første seks uger, hvilket de vurderer er tilstrækkelig tid til at påvise en potentiel sammenhæng mellem øget fiberindtag og forbedret blodliplidprofil.

Ingen signifikant forskel

Efter de seks uger havde alle kvinderne tabt sig lidt. Selv om der kunne spores en tendens til, at kvinderne på den fiberholdige kost tabte sig mest, var der ikke nogen signifikant forskel i vægtudvikling eller blodliplidprofil mellem de to grupper. Kvindernes logbøger viste, at de to grupper udover de forskellige hvedeprodukter havde spist stor set det samme. Så grunden til den manglende signifikante forskel kan være, at fibrene i kosten stammede fra hvede, mener de to bachelorer.

"Fibre er ikke bare fibre, og hvedefibre består for eksempel overvejende af vanduopløselige fibre. Tidligere undersøgelser, som dokumenterer en sammenhæng mellem øget fiberindtag og forbedret blodliplidprofil, har primært været baseret på studier af opløselige fibre, som findes i for eksempel frugt, grønt, havre og rug. Så vores projektet har vist, at fibre virker forskelligt i kroppen, og at det derfor er vigtigt, at man sørger for at variere, hvor man får sine fibre fra", siger Sisse Ebbesen.

Fibre skal ind i kostrådene

Hun mener, undersøgelsen danner grundlag for en række interessante diskussioner. Selvom alle de deltagende kvinder var på en kaloriereduceret kost, følte den halvdel, som spiste produkter med almindelig hvedemel, at de var på en mindre sund diæt end den anden gruppe. Det er en opfattelse, som risikerer at mindske motivationen for at deltage i studiet. Derfor påpeger projektet også, at graden af motivation kan have betydning for, i hvor høj grad kvinderne fulgte de kostanvisninger, de fik, og dermed også hvor meget de tabte sig.

Undersøgelsen bidrager også til debatten om kostrådene.

"Som kostrådene er nu, handler ingen af dem direkte om fibre. De beskriver snarere en varieret diæt med både frugt, grønt og groft brød som det optimale. Så jeg synes, det kunne være spændende med et kostråd, som handler om, at der er forskel på opløselige og uopløselige fibre, og at man skal sørge for at få begge slags", siger Sisse Ebbesen.

Samtidig pointerer hun, at kostrådene bør ramme en balance, hvor de både er videnskabeligt funderede og præcist formulerede, forståelige og anvendelige for dem, der gerne vel leve efter dem.