Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Forskel i børneholdninger

Klik for at skrive manchettekst.

Ole Varming
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Konklusionen virker ikke overraskende: '(. . .) der kan konstateres forskelle mellem den daglige virksomhed i én god amerikansk og én god dansk børnehaveklasse,, især vedrørende børnenes indstilling til og bevidsthed om at lære og deres sociale samspil med hinanden og de voksne. Endvidere er der argumenteret for, at disse forskelle synes at stemme overens, både med lærernes og forældrenes holdninger, som de faktisk kommer indirekte og direkte til udtryk, og med kulturhistoriske forhold, specielt skole- og uddannelsesmæssige ideer og traditioner'. Disse forskelle siges at være blevet 'godtgjort'. Det skulle således fremgå af undersøgelsen, at amerikanske børn især er præget af en individuel orientering i modsætning til de danske børns gruppeorientering.

Der er tale om et forskningsprojekt, der beskriver pædagogikken i en amerikansk og en dansk børnehaveklasse, især med vægt lagt på børnenes læremotivation og sociale udvikling. Bogen, der sprogligt og indholdsmæssigt set bærer præg af at være en forskningsrapport, beskriver den pædagogiske praksis og lægger op til diskussion og videreudvikling af børnehaveklassepædagogikken i de to klasser. Der gøres rede for de anvendte forskningsmetoder og den forskellige kulturbaggrund. Derefter følger iagttagelser og beskrivelser fra de to klasser med analyse af børnenes læremotivation og sociale udvikling. Der sluttes med overvejelser over nye veje i børnehavepædagogikken.

I betragtning af antallet af børn, der indgår i undersøgelsen (henholdsvis 19 og 17), er der imidlertid grund til at sige, at konklusionen næppe holder vand, og der kan næres tvivl om forudsætningsløsheden hos forskeren. Det er påfaldende, at beskrivelsen af de to børnehaveklasser fremtræder så uegalt. Det vil kunne ses i den forskellige, værdiladede sprogbrug i de to afsnit, hvor der anvendes henholdsvis minus- og plusord. Det fremgår også umiddelbart af de to afsnits underoverskrifter: Afsnittet om den amerikanske klasse har således foruden et par neutrale også de følgende rubrikoverskrifter: En styret pædagogik, Ensartede og færdige svar, En individuel pædagogik, Den lærevillige elev, Pædagogikken er individuel, Vægt på det verbale - verbalisme. Den danske klasse beskrives i plusladede underrubrikker på følgende måde: Støtte til børnenes initiativ og selvvirksomhed, Lærer at vælge, Lære at organisere, Løsning af konflikter, Udvikling af kammeratskaber, Det aktive og engagerede barn, Aktivitet, Selvstændighed, Samarbejde og God opførsel.

Der er vist nogle forskelle på en amerikansk og en dansk børnehaveklasse, men næppe nationale forskelle. Og det er heller ikke særlig relevant. Det, der derimod er både relevant og spændende, er, at bogens forfatter fremstiller to forskellige opfattelser af holdninger til børn i skolestarten, som allerede trives side om side i Danmark. Hos politikere og administratorer, men også hos mange andre. Med henblik på denne belysning og skelnen har forfatteren gjort et godt arbejde med at vise, hvordan disse to forskellige holdninger til børn i skolestarten er skruet sammen, og hvad der kan tænkes at blive resultatet af dem.

Konklusion: En lidt for akademisk præget bog, der tegner et godt billede af to forskellige måder at opfatte skolestarten på. På denne baggrund er den værd at læse.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Forskel i børneholdninger

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS