"Formler og fagord" – mere end slagord?

Jeg stillede 9.x opgaven: Hvad kan I genkende fra den tidligere ”Formelsamling” i den nye ”Matematiske formler og fagord”? – og på hvilke væsentlige områder er der tale om udvidelser?

Et felt, som de fleste hæfter sig ved, er behandlingen af de matematiske kompetencer, der breder sig over de ni første tekstsider. Og det er ret og rimeligt, at der gives fyldige forklaringer på, hvad der faktisk menes med eksempelvis problembehandling, modellering og ræsonnement, når det nu også er det, vi skal beherske og måske endda kommer til at udfolde ved en mundtlig FP9. Læreren/anmelderen finder, at de indledende ”definitioner” er fine at få forstand af og gode at arbejde videre med – men gerne med flere og mere gennemarbejdede og instruktive eksempler fra lærerens egen skuffe.

Et andet fælles træk ved 9.x' vurderinger er, at ”… den er bedre end den gamle, fordi der er mere i den. Den har en masse gode ting plus tips og tricks”. Altså igen ”tommel op” fra den primære målgruppes repræsentanter. Og alligevel – siger altså læreren, der er af en lidt ældre dato: Jeg er udmærket klar over, at "Matematiske formler og fagord" ikke kan ses som den pensumliste, der tidligere kunne læses op på som et nærmest tilstrækkeligt prøvegrundlag. Derfor giver det heller ikke mening at måle eventuelle mangler med den gamle formelsamlings alen. Men når nu fokus ligger på fagord (jævnfør titlen), og når udgiveren er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet – så skulle man vel forvente den allerhøjeste grad af korrekthed og stringens? Jeg giver blot et par eksempler, hvor dette ikke er tilfældet; men der er en del mere at komme efter - så vær på vagt, matematiklærere: ”Et linjestykke mellem to vinkelspidser i en polygon kalder man en diagonal” – ”To figurer er kongruente, når man kan flytte den ene figur, så den dækker den anden”.

Nu tolker jeg: Gad vide, om Forlaget Matematik, der altså står bag udgivelsen at den fysiske bog, har haft en fornemmelse af ”barn ud med badevand”, siden man har fundet anledning til at udarbejde en lærervejledning – jeg mener: til en formelsamling?

Mit afsluttende kritikpunkt er forlag og styrelse til gengæld lige gode om: Hvorfor bliver man ved med at opretholde denne opstilling af ”virkelighedens verden” som en modsætning til ”matematikkens verden”? Elever er fuldt så meget i live og mindst lige så virkelige i matematiktimerne som i alle mulige andre sammenhænge. Skulle jeg hilse at sige fra 9.x.