"Der bliver sendt et brev herfra i dag", oplyser formanden for Danmarks Lærerforening Anni Herfort.
Hun fik i torsdags massiv opbakning fra medlemmerne til kravet om, at Kommunernes Landsforening går med til ændringer i arbejdstidsaftalen. Ændringerne skal forhindre kommuner i at misbruge den til at give lærerne mange flere undervisningstimer uden tid til forberedelse.
Danmarks Lærerforening havde på forhånd bedt om en kopi af brevene fra hver skoles lærerkollegium til KL. Der kom dog ikke 1700 breve svarende til det samlede antal kommunale folkeskoler i Danmark. Dels er skolerne i Københavns Kommune og på Frederiksberg ikke omfattet af arbejdstidsaftalen med Kommunernes Landsforening, dels var der mindst én kreds, Hedensted-Juelsminde, der ikke ønksede at bakke initiativet op, dels enkelte skoler, hvor man ikke ville være med, og andre hvor det af praktiske årsager ikke lod sig gøre at holde møde i torsdags.
Toppolitikerne i Kommunernes Landsforening har hidtil afvist enhver snak om genforhandling af arbejdstidsaftalen, som de mener skal have lov at løbe til det aftalte sluttidspunkt i 2004.
Formel henvendelse til KL om arbejdstidsforhandling
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.