Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Forligspartierne skal se på skolesammenlægninger

Bertel Haarder vil drøfte konsekvenserne af skolesammenlægninger med forligspartierne. Han erkender, at distriktsmodellen kan have negative konsekvenser for forældres ret til at vælge skole, men vil ikke lovgive om, at én skole skal have én adresse.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
24. oktober 2007, kl. 17:34

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Enhedslisten uddannelsesordfører Jørgen Arbo-Bæhr udtrykte i går ved et åbent samråd i Uddannelsesudvalget bekymring for forældrene og elevers rettigheder, når et stadig stigende antal skoler lægges sammen.

"Der er i en række kommuner opstået en form for kreativitet i opfattelsen af, hvad en skole er. Man lægger flere skoler sammen til en og beholder bygningerne som sattellitskoler. På den måde gør man op med de nære skolebegreber med de konsekvenser det kan have med lange transporter, nedlæggelser af skolebestyrelser og indskrænkelse af nærdemokratiet".

Undervisningsministeren forstod godt bekymringen. Han understregede, at det er kommunalbestyrelserne, der har ansvaret for skolesammenlægningerne, man han lovede at drøfte mulighederne for at finde en løsning med partierne bag skoleforliget.

"At det skulle få negative konsekvenser for skolebestyrelserne eller give eleverne og forældre færre rettigheder var bestemt hverken forudset eller tilsigtet. Men man skal ikke glemme, at hvis vi ved lov forbød kommunerne at lægge skoler sammen, så ville de jo være tvunget til at nedlægge skoler i stedet. Så vi prøver at finde andre modeller", sagde ministeren.

Én skole - én adresse

Bertel Haarder understregede, at der ikke er noget til hinder for ifølge folkeskoleloven, at en skole ligger på flere matrikler, og det var han ikke interesseret i at lave om på.

"Jeg kan godt se faglige fordele ved dette. Vi arbejder jo for, at eleverne skal undervises af linjefagsuddannede lærere. Det kan netop lade sig gøre i de små landsbysamfund, hvis lærerne pendler mellem flere bygninger".

Forældreorganisationen Skole og Samfund, som har kritiseret de negative konsekvenser af skolesammenlægninger stærkt, var ligesom Jørgen Arbo-Bæhr skuffet over ministerens svar.

"Jeg havde håbet, at ministeren ville lukke det hul, der giver kommunerne mulighed for at lægge skoler sammen og lade elever og lærere pendle. Jeg ønsker at få en skole defineret som liggende på én fysisk enhed. Det her er en udhuling af skolen som enhed, som lærere, elever og forældre arbejder sammen om, og som er et dynamiske samlingspunkt i lokalområdet", siger formand for Skole og Samfund Thomas Damkjær Petersen til folkeskolen.dk

Han mener ikke, at det er en fordel for hverken elever eller lærere, hvis de skal pendle mellem forskellige skolebygninger.

"Der er ingen tvivl om, at det vil give dårligere arbejdsbetingelser og ødelægge lærernes tilknytningeforhold til skolebestyrelserne. Hvis jeg kender Danmarks Lærerforening ret vil de sørge for, at lærerne bliver kompenseret økonomisk, og det synes jeg også er helt rimeligt, men under alle omstændigheder er det en forringelse af skolen".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Forligspartierne skal se på skolesammenlægninger

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS