Forligspartierne åbner for forsøg med elevplaner

Undervisningsminister Bertel Haarders 'Monsterudvalg' kom i juni med en række forslag til forenkling af regler og en generel afbureaukratisering af folkeskolen.

Nu er partierne bag folkeskolepartiet, Venstre, Konservative, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti blevet enige om at gennemføre en del af forslagene.

Undervisningsministeren mener, at ændringerne vil gøre hverdagen lettere for elever og lærere på skolerne:

"Ingen ønsker, at lærerne skal drukne i irrelevante krav. Kerneopgaven er eleverne og undervisningen, og det er godt indimellem at få set på, om der er kommet for mange ekstra og unødvendige opgaver ind, som tager fokus fra det væsentlige og generer i det daglige".

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen er da også glad for de fleste af ændringerne, men han mener at politikerne burde tage et væsentligt længere skridt.

"Jeg vil opfordre politikerne på Christiansborg til at komme op på et højere ambitionsniveau. Det vigtige var at sende et signal om respekt for det professionelle ansvar. Vi står med meget store rekrutteringsproblemer til læreruddannelsen og folkeskolen. Noget at det afgørende for at få unge mennesker til at søge er at give respekt til lærerne ved at give dem ansvaret tilbage", siger han til folkeskolen.dk.

Fortsat elevplaner i alle fag

Monsterudvalget kom med fem forskellige modeller til at lette lærernes arbejde med elevplaner. En af modellerne, som lod det være op til skolerne om der skal være planer i alle fag, kunne støttes af alle skolens parter. Men det er ikke den model, politikerne har valgt.

Politikerne er enige om at udarbejde et inspirationskatalog og åbne for forsøg med lokale løsninger. Desuden slås elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan sammen i 8. og 9. klasse, som monsterudvalget foreslog.

Anders Bondo Christensen er ikke enig i beslutningen om at slå planerne sammen, og han mener ikke, at forsøg er nok.

"Det ville have haft en stor symbolsk og praktisk betydning, hvis man havde vist skolerne den tillid, at de selv kunne afgøre, hvordan værktøjet elevplaner bruges bedst. Det ville også gøre elevplanerne betydeligt bedre, hvis de kunne laves, så de passede med de enkelte lærere og forældres lokale virkelighed".

Lettere vej til specialundervisning og testfritagelse

På forslag fra afbureaukratiseringsudvalget vil forligsparterne ændre reglerne, så skoler kan tilbyde specialundervisning uden at indhente en pædagogisk-psykologisk udtalelse, hvis skole og forældre er enige. Samtidig bliver det muligt at fritage elever fra test og prøver uden en pædagogisk-psykologisk udtalelse, hvis skole og forældre er enige.

Den ændring ser DLF som en fordel, fordi det kan betyde, at børn hurtigere kan få den specialundervisning, de har brug for. Så længe den pædagogisk-psykologiske vurdering stadig skal indhentes, når det kan lade sig gøre.

Men her havde Skole & Samfund store bekymringer, da rapporten kom. Forældreorganisationen frygter, at elever med indlæringsproblemer fejldiagnosticeres og at for eksempel ordblindhed ikke opdages i tide.

Længere tid til kvalitetsrapporter

Som undervisningsministeren tidligere har meldt ud, bliver fristen for kvalitetsrapporterne rykket fra 15. oktober til 31. december. Også her bliver der udarbejdet et inspirationskatalog, og der bliver åbnet for lokale forsøg.

Skolerne skal fortsat registrere fravær i skoleklasserne, men kun bekymrende fravær skal nu indberettes til kommunen.

Og endelig lægges læseplaner og beskrivelser sammen i ét dokument.

Ændringerne vil ifølge Undervisningsministeriet ske snares, og der vil blive åbnet for forsøg med elevplaner og kvalitetsrapporter med virkning fra skoleåret 2009/2010.