Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Forligsmanden udsætter konflikten igen

Efter 19 timers forhandlinger i Forligsinstitutionen har forligsmand Mette Christensen valgt at udskyde den varslede strejke og lockout med endnu to uger. Alle forhandlerne mødes igen på fredag.

"Hvis forhandlingerne afsluttes uden resultat inden for de 2 uger, er parterne berettiget til at iværksætte strejke og lockout på femtedagen efter, at jeg har erklæret forhandlingerne for definitivt afsluttede", lyder det fra Mette Christensen efter 19 timers forhandlinger.

Foto: Sebastian Bjerril
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Sebastian Bjerril
Sebastian Bjerril Webredaktør og journalist
2 kommentarer
18. april 2018, kl. 07:34

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

"Jeg har i dag - efter at have rådført mig med de to øvrige forligsmænd - besluttet, at de varslede arbejdsstandsninger udsættes i indtil 2 uger", lyder det fra forligsmand Mette Christensen i en meddelelse på Forligsinstitutionens hjemmeside.

Hvis forhandlingerne igen forløber i hele perioden, og parterne stadig ikke bliver enige, kan en strejke begynde på femtedagen, efter de 14 dage er gået. Det vil sige, at en strejke senest kan begynde den 6. maj (rettet 18/4, red.) og en lockout den 12. maj.

Skrivefejl i Forligsen - strejkestart rykkes frem

Bondo: Forhandlinger fredag bliver afgørende

Formand for Danmarks Lærerforening og topforhandler for de kommunalt ansatte Anders Bondo Christensen mener ikke, at forhandlingerne vil vare så længe.

12 timer til deadline: Arbejdsgiverne præsenterer fælles udspil

Mette Christensen har indkaldt forhandlerne på både statens, regionernes og kommunernes område til et nyt fælles forhandlingsmøde på fredag. Og Anders Bondo tror, at fredagens møde bliver det sidste:

"Jeg tror ikke, at vi skal forhandle i 14 dage. Vi skal forhandle på fredag, og så tror jeg ikke, at vi skal forhandle mere", siger Anders Bondo og forklarer, at forhandlingerne officielt sluttede ved midnat. "Så har forligsmanden kigget på muligheder, og så har hun sagt, at I får en chance mere", siger han.

Mindst fem dages varsel før konflikt

Mulighed for at strejke og lockout begynder samme dag

Forligsmanden påpeger netop også denne mulighed i den meddelelse, som hun har udsendt.

"Hvis forhandlingerne afsluttes uden resultat inden for de 2 uger, er parterne berettiget til at iværksætte strejke og lockout på femtedagen efter, at jeg har erklæret forhandlingerne for definitivt afsluttede", lyder det fra Mette Christensen.

Hun understreger, at sker det, betyder det, at strejke og lockout i så fald bryder ud på den samme dag.

KL's topforhandler Michael Ziegler mener også, at fredag kan blive sidste forhandlingsdag.

"Vi har fået det gode råd at tage tandbørsten med", siger han.

Innovationsminister Sophie Løhde, der er topforhandler på statens område, er ærgerlig over, at parterne ikke nåede i mål i løbet af natten.

"Vi har haft nogle lange forhandlinger. Jeg er ærgerlig over, at vi ikke nåede i mål. Det skal jeg ikke lægge skjul på. Men vi tager selvfølelig forligsmandens beslutning om at udsætte til efterretning, og så ser jeg frem til, at vi trækker i arbejdstøjet og forhåbentlig gør det færdig på en god måde for alle parter. En måde, som vi alle kan se os selv i", siger Sophie Løhde.

Også hun forventer, at fredag bliver sidste dag i Forligsen.

De statsansattes topforhandler Flemming Vinther er mere fåmælt, da han forlader Forligsinstitutionen.

"Nu skal vi sove, og så må vi tage den på fredag. Forligsmanden har vurderet, at det giver mening at lave en udsættelse. Og så tager vi det", siger han.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Forligsmanden udsætter konflikten igen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS