En delevaluering af læreruddannelsen viste for nyligt, at der er stor variation i det antal ECTS-point, de enkelte professionshøjskoler har disponeret til almen dannelse (KLM - kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab). De obligatoriske moduler i faget ligger mellem 10 og 17 ECTS-point på professionshøjskolerne.
"Almen dannelse er en central del af læreruddannelsen. Det er derfor uhensigtsmæssigt, at der er så stor variation i, hvor meget professionshøjskolerne sætter af til almen dannelse/KLM. Med aftalen sender jeg og forligskredsen et kraftigt signal til professionshøjskolerne om, at det er vores forventning, at de alle fremadrettet prioriterer området højt", lyder det i en pressemeddelelse fra den nu afgåede minister.
Prorektor: Noget af dannelsen i læreruddannelsen forsvandt med seminarierne
I tillægsaftalen til 2012-reformen af læreruddannelsen giver forligskredsen de professionshøjskoler, som afsætter et lavt antal obligatoriske ECTS-point til almen dannelse/KLM, besked om at komme på niveau med de professionshøjskoler, som prioriterer området højt.
"Sagen er, at det ikke er ligegyldigt, hvordan vi forsker og uddanner. Der skal være større fokus på det dannende element. Det indre kompas. Vi har brug for unge med stærke specialistkompetencer. Men vi har også brug for unge med stærke menneskelige kompetencer. Kompetencer som samarbejdsevne, kreativitet, problemløsning, kritisk sans og social forståelse til at kunne håndtere de forandringer, vi står over for på hastigt forandret arbejdsmarked", sagde Søren Pind for nylig ved åbningen af Uddannelses- og forskningsmødet 2018, hvor han lancerede planen om et dannelsesforløb ind på alle videregående uddannelser og netop fremhævede læreruddannelsen for faget almen dannelse (KLM).
Uddannelsesministeren: Mere fokus på dannelse i uddannelserne
Forligskredsen skruer op for almen dannelse (KLM) i læreruddannelsen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.