Forliget justeres efter lærernes protester

Også undervisningsminister Bertel Haarder understreger i Politiken i dag, at der ikke er tale om betydningsændringer:

"De overdrivelser og misforståelser, som har gennemsyret brevene fra lærerne har overbevist mig om, at vi er nødt til at forbygge overdrivelser og misforståelser".

I det lovforslag, som fremlægges i Folketinget i dag vil der være tre ændringer i forhold til udgaven fra forliget i januar, skriver avisen. Listen over formål med folkeskolen vil ikke længere være nummereret, men kun adskilt af kommaer og kolon - dermed bliver den enkelte elevs alsidige udvikling ikke underordnet de andre formål i formålsparagraffen.

For at imødekomme lærernes og kommunernes bekymring for overdrevet bureaukrati ved indførelsen af obligatoriske elevplaner, vil det fremgå af lovforslaget, at lærerne kun skal skrive det ned, som betyder noget for at følge op på effekterne af undervisningen - og som også er et krav allerede i dag.

Og for at imødekomme KL's bekymring for statsstyring og ensretning bliver det understreget, at hver kommune definerer sine egne kvalitetsmål.

"Jeg er ikke i tvivl om, at den helt utroligt store reaktion, der er kommet fra lærerne har været medvirkende årsag til, at de har taget forligets indhold op igen", siger DLF-formand Anders Bondo. "Det er nok en forbedring, men det ændrer ikke ved, at vi skal arbejde under et andet skolesyn, hvor hjørnestenen er det, som kan måles og vejes".