I forliget, som er indgået i en mægling i Vestre Landsret, erkender Hals Kommune for første gang, at afskedigelsen af Henriette Høgsbro ikke var rimeligt begrundet, skriver Nordjyske Stiftstidende, som har afdækket sagen over et år.
Henriette Høgsbro var sygemeldt i vinterperioden 2003-2004. I en mail havde hun fået et klart løfte om, at hun kunne beholde sit job, hvis hun mødte på arbejde på Hou Skole den 16. februar. Men kommunaldirektør Erik Schmidt brød løftet, og Henriette Høgsbro blev afskediget. Borgmester Bent Sørensen har indstillet til kommunalbestyrelsen, at den godkender forligsteksten, der giver Henriette Høgsbro både en erstatning på 200.000 kroner og oprejsning. Hun er nemlig tidligere blevet kaldt usamarbejdsvillig, men ifølge Nordjyske taler forligsteksten om en "afholdt og dygtig medarbejder".
Opdateret torsdag den 12. maj: Byrådet i Hals Kommune har godkendt forliget. "Vi har taget konsekvenserne af denne sag i byrådet, og handlet derefter. Vi skal alle lære af vores fejl, og der er foretaget de nødvendige tiltag for at undgå lignende situationer i fremtiden", skriver borgmester Bent Sørensen på kommunens hjemmeside.
Forlig giver 200.000 til fyret børnehaveklasseleder
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.