Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Forlagene siger nej til materialebase på nettet

Efter selv at have opbygget og finansieret en stor database over alle udgivne undervisningsmaterialer i Danmark i 14 år, vil skolebogsforlagene ikke være med til at finansiere driften af en ny database, som Undervisningsministeriet har lanceret.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
14. februar 2005, kl. 11:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

En national materialeplatform, hvor skoler og lærere kan finde det hele - både trykte undervisningsmaterialer, elektroniske materialer og de undervisningsforløb og materialer, lærere rundt om i landet selv har stykket sammen. Det er et af projekterne i regeringens store It i folkeskolen-plan til en halv milliard kroner. Der er afsat tre millioner kroner til platformen, som Uni-C skal udvikle.

Mere om Undervisningsministeriets Materialeplatform

FUI's database

"Det undrer os jo lidt, fordi vi i forvejen har en dansk materialeplatform, som vi er meget stolte af", siger formand for Fonden Undervisnings Information (FUI) og direktør for forlaget Alinea, Ebbe Dam Nielsen.

Fonden blev oprettet, efter at daværende undervisningsminister Bertel Haarder i 1990 nedlagde Landscentralen for undervisningsmidler, der dengang registrerede alle de undervisningsmaterialer, der udkom i Danmark:

"Dengang gik branchen ind og tog ansvar. Vi etablerede FUI og et system med kataloger og en database, og vi gik ind i et samarbejde med amtscentralerne, hvor sender frieksemplarer, så de kan have materialerne fra i FUI's katalog stående i deres informationssamlinger. Det har kostet os et tocifret millionbeløb gennem årene", siger Ebbe Dam Nielsen. FUI's database er finansieret ved, at forlagene betaler for at få optaget deres materialer. Der er krav om, at materialerne skal have et ISBN-nummer, men basen rummer ikke kun kommercielle produkter, men også for eksempel gratis undervisningsmidler udgivet af interesseorganisationer.

Ebbe Dam Nielsen forstår ikke, at ministeriet ikke kontaktede FUI, inden man satte Uni-C til at udvikle en ny database. Faktisk er det Uni-C, der har udviklet den seneste udgave af FUI-databasen, men nu er firmaet altså gået i gang med at udvikle en ny platform, som det tilsyneladende også er meningen, at forlagene skal finansiere i form af betaling for at få deres udgivelser optaget i basen.

Hvad med ophavsretten

"Og hvem har styr på ophavsretten? Vi er bange for, at lærere, der har strikket undervisningsforløb sammen med at klippe-klistre i vores ophavsretsbeskyttede og dyrt udviklede undervisningsmaterialer, nu kan gøre dem tilgængelige for hele kongeriget", siger Ebbe Dam Nielsen.

Repræsentant for undervisningsmiddelsektionen i Forlæggerforeningen, direktør for Gyldendal Uddannelse Mathias Bruun, er bekymret for konkurrenceforvridning:

"Vi er grundlæggende nervøse for sammenblandingen af forretningsmæssigt udviklet materiale og lærerudviklet materiale. Vi har ikke fået en hensigtserklæring om, hvad det er man stiler imod - risikerer vi at være med til at betale for en platform, der fører til, at lærerproduceret materiale fortrænger forlagsproduceret materiale?"

Forlæggerforeningen har meddelt Uni-C, at den ikke vil være med i projektet, og at den vil anbefale forlagene ikke at lægge deres materialer ind i den nye database, og Brancheforeningen for undervisningsmidler og Den danske Forlæggerforening har trukket deres repræsentanter ud af materialeplatformens følgegruppe:

"Forlagenes repræsentanter i følgegruppen vil ikke bruges som alibi til at fremme det her projekt", siger Ebbe Dam Nielsen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Forlagene siger nej til materialebase på nettet

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS