Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Forhandlingerne genoptages: Forhandlere modtaget som rockstjerner

Forligsmand Mette Christensen sendte i nat de offentligt ansattes forhandlere hjem, mens i hvert fald de kommunale arbejdsgivere blev i Forligsinstitutionen. Løn, betalt spisepause og lærernes arbejdstid er stadig de tre knaster, der driller.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
21. april 2018, kl. 13:30

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Renvaskede og med store smil blev forhandlerne fra de offentlige ansattes organisationer modtaget som rockstjerner, da de i strålende morgensol ankom til Forligsinstitutionen i København og blev modtaget af musik, opmuntrende tilråb og venlige klap på skuldrene af en kæmpe gruppe medlemmer klædt i farvestrålende tøj og med skilte, røde faner og bannere.

Men forhandlerne var ikke helt så optimistiske, som de brede smil lagde an til. Formand for Socialpædagogerne Benny Andersen synes ikke, man var kommet ret langt i forhandlingerne i løbet af natten.

"Forløbet i går var frustrerende. Uden at afsløre, hvad vi forhandler om, tror jeg ikke, at det er forkert at sige, at vi kom ikke til at forhandle alle knaster i hvert fald ikke på det kommunale og regionale område. Det synes jeg er en skam. Så det håber jeg, at vi kommer til i dag", siger han.

Lærernes formand Anders Bondo Christensen var spændt på, hvad dagen vil bringe:

"Det var arbejdsgiverne, der gerne ville have en pause, så lad os se, hvad vi har nu. Det bliver spændende. Jeg tror, det er noget af det første, som Forligsmanden vil præsentere os for", sagde Anders Bondo.

Kl. 2:35: Forhandlerne sover på det

Ziegler sov på sofaen i Forligsinstitutionen

KL's topforhandler Michael Ziegler kiggede også ud. Han fortalte, at han ikke har været hjemme, men dog har sovet et par timer på en sofa i Forligsinstitutionen i nat. Han kiggede ud lidt over ti, fordi lønmodtagerne havde bedt om lidt tid sammen fra morgenstunden.

Han blev straks spurgt, om lønmodtagernes krav om en overenskomstsikret betalt spisepause kan kaste Danmark i konflikt.

"Det synes jeg godt nok ville være helt surrealistisk. Hvis vi skal afslutte de her overenskomstforhandlinger på et tema om spisepause, som der jo slet ikke er nogen tvivl om, at vores medarbejdere har. Der er slet ikke nogen kommunale medarbejdere, der har nogen som helst grund til at være i tvivl om, at de har en betalt spisepause. At skulle kaste landet ud i en konflikt på grund af den tvivl, det er der simpelthen ikke grund til", sagde han.

Fakkeloptog foran Forligsen: "Det her er den helt vanvittige kulmination"

Ønsker papir på betalt spisepause

De kommunalt ansattes topforhandler Anders Bondo Christensen mener, at arbejdsgiverne burde understrege deres intentioner ved at sætte en underskrift på et aftalepapir, som fremover sikrer, at lærerne og andre kommunalt ansatte ikke pludselig bliver stillet over for et krav om, at de ikke skal have løn, når de spiser sammen med eleverne.

"Det er den usikkerhed, der er opstået, og det er den, som vi skal have lukket. Når arbejdsgiveren bliver ved med at sige, vi kunne ikke drømme om at røre ved det, så er det enkelte svar - så skriv det på et stykke papir til os, så er det løst", siger Anders Bondo.

Spørger man Michael Ziegler direkte, om han er klar til at skrive under på et sådan papir, siger han:

"Jeg står ikke her og forhandler - forhandlingerne foregår derinde - med det vi har lagt på bordet, er der ikke noget menneske i det her land, der kan være i tvivl om, at hvis man har en spisepause i dag, så har man det også i morgen".

Michael Ziegler havde ikke tid til at svare på, om der var sket nogen ændringer i forhandlingerne om lærernes arbejdstid.

Lærernes krav om arbejdstid handler om mere end en kvartalsnorm

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Forhandlingerne genoptages: Forhandlere modtaget som rockstjerner

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS