Forskere vil have lærere til at diskutere etik med elever
»Jeg har arbejdet med en lærer, der tog en hat på og gik baglæns ind ad døren, når hun skulle filosofere med sine elever. Det var hendes måde at signalere på, at nu skulle der ske noget andet, end der plejede«, fortæller forfatter Michael Højlund Larsen, der har en master-grad i filosofi og ledelse.
Men mindre kan også gøre det, siger Michael Højlund Larsen, der blandt andet arbejder med at vise lærere, hvordan man kan filosofere, herunder tale om etik, med sine elever. Det handler blandt andet om, at både lærere og elever skal acceptere, at læreren ikke er en »vidensbank«, hvor man altid kan hente det rigtige svar. For der er nok ikke ét svar, som er det rigtige.
»Det er noget, alle parter skal vænne sig til, og det kan godt tage tid«, fortæller han. Men det skal nok komme. »For evnen og viljen til at lære børn selv at tage stilling er en del af lærerens grundlæggende faglighed«, siger Michael Højlund Larsen, der har arbejdet med skolerne i Guldborgsund Kommune om at gøre filosofi med eleverne til en naturlig del af skolens hverdag.
Tre slags etik
Michael Højlund Larsen, der har skrevet bøgerne »Praktisk filosofi med børn« og »Når de voksne er nysgerrige«, anbefaler, at lærerne, når de taler etik med deres elever, introducerer dem for tre måder at tænke etik på: dydsetik, nytteetik og pligtetik.
»Når man kender de tre slags etik, har man et værktøj til dels at analysere et etisk dilemma, dels at forstå, hvad ens egen etik er sammensat af«, mener han. »Selvfølgelig skal det formidles på en måde, der er alderssvarende. Men det kan lærerne sagtens. Det vigtigste er, at de husker at være nysgerrige sammen med eleverne«.
Forfatter: Der er ingen rigtige svar i etik
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.